- Project Runeberg -  Novelletter /
86

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Waterloo - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans Ansigt udtrykte hverken Træthed eller Spænding;
glat og blegt som Marmor gav det den hele Skikkelse i den
simple Uniform paa den hvide Hest noget ophøiet, halvt
spøgelseagtigt.

Saaledes susede han afsted, dette lille blodige Uhyre,
der i tre Dage havde leveret tre Slag. Alt veg afveien for
ham, flygtende Bønder, Tropper i Reserve eller i
Fremmarsch, — ja selv Saarede og Halvdøde skubbede sig tilside
og saa op paa ham med en Blanding af Skræk og
Beundring — der han jog dem forbi som et koldt Lyn.

Han viste sig knapt blandt Soldaterne, før alt kom
iorden som af sig selv; og et Øieblik efter kunde den
ufortrødne Ney atter svinge sig i Sadlen, forat fornye
Angrebet. Og denne Gang kastede han Englænderne og satte sig
fast i Forpagtergaarden La Haie-Sainte.

Napoleon holdt atter ved Belle-Alliance.

“Nu kommer altsaa Bülow fra Øst — her frem under
Bænken: Keiseren lader General Mouton møde ham.
Klokken halv fem (Slaget var begyndt Klokken et) forsøger
Wellington at fordrive Ney fra Haie-Sainte. Men denne,
der nu indsaa, at alt afhang af, at man bemægtigede sig
Terrainet foran Skoven — her i Sandet foran
Græskanten,“ Kapteinen kastede sin Hanske hen paa det betegnede
Sted — “Ney altsaa tilkalder en Reservebrigade af
Milhauds Cuirasserer og gaar løs paa Fienden.

Snart saaes hans Folk paa Høiderne, og man raabte
allerede Victoire! omkring Keiseren.

“Det er en Time for sent,“ svarede Napoleon.

Da han imidlertid saa, at Marechallen led meget af
Fiendens Ild i den nye Position, besluttede han at komme
ham tilhjælp og samtidigt prøve med et Slag at knuse
Wellington. Han valgte til denne Plans Udførelse Kellermanns
navnkundige Dragoner og Gardens svære Kavalleri. Nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 14 12:38:11 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free