- Project Runeberg -  Novelletter /
96

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96
Men han fik ikle Tid til at svare, da Kapteinen idetsamme
reiste sig fra Bordet.
— Der var noget ved Frelen Schrappe, forn han siet
ille kunde fordrage ; og faa sterkt var han optaget heraf, at
hnn for en Stund nesten glemte den sergelige Efterretning,
at den Elskede — Frelen Bech — stulde reise imorgen.
Han maatte indremme, at Kapteinens Datter var smul,
meget smul; hun syntes at vere baade huslig og forstandig,
vg det var tyteligt, at hun omfattede den gamle Fader med
en rerende Dmhed. Og dog fagde Fetter Hans til sig felv :
Stallel, hun bliver aldrig gift.
Thi hun manglede ganste den yndige Übehjelpelighed,
der er saa indtagende hos en ung Pige ; nåar hun talte,
var det med en nesten stedende No og Sikkerhet». Aldrig
kom hun med saadanne bedaarente, halvt fuldendte Set
ninger som: "Ja, jeg ved ille, om De forstaar mig; —
der er saa faa, forn forstaar mig ; — jeg ved ille, hvorledes
leg stal udtrytte, hvad jeg mener; men jeg feler det saa
tyteligt — kortsagt: af dette tilsterede, übeoidste, som jo
er Koindens stjenneste Pryd, fandt man Intet hos Frelen
Schrappe.
Gndvidere havde han faaet en Mistanke om, at hun
var "lerd". Og deri maa dog Alle give Fetter Hans Ret,
at stal en Kuinde kunne opfylde sin Opgave her i Livet (at
vere Hustru for en Mand), ber hun felufelgelig itle have
andre Kundflaber end dem, hendes Mand enster hun stal
have, eller selv vil bibringe hende. Ethvert andet Fond af
Viden vil altid vere en Medgift af saare tvivlsomt Verd.
Fetter Hans var i den miserableste Stemning. Klok -
ten var itle mere end otte, og fer halv ti, syntes han ille,
det gil an at tåge Afsted. Kapteinen hande allerede tåge
Plads ved Bordet, ferdig til at begynde Feldtmanevren .
Her var ingen Udvei. Hans fatte sig ved Siden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free