Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Waterloo - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der maatte være usædvanligt morsomt hos Tante
Muren, naar Onkel Fredrik kunde holde ud deroppe til over
ti. Endelig skimtede han en liden hvid Mave høit oppe i
Alleen; det var Onkels hvide Vest, som nærmede sig.
Han reiste sig fra Bænken og sagde alvorligt:
“Godaften!“
Onkel syntes aldrig om at træffe ensomme
Mandspersoner i de mørke Alleer; det var derfor en stor Lettelse for
ham, da han gjenkjendte Nevøen.
“Aa, var det bare dig — Hansemand!“ sagde han
venligt, “hvad sidder du og lurer paa?“
“Jeg ventede paa dig!“ svarede Hans med dump
Stemme.
“Jasaa! er der noget iveien med dig? — er du syg?“
“Spørg ikke!“ svarede Fætter Hans.
Dette vilde til enhver anden Tid have været
tilstrækkeligt til at fremkalde en Hagl af Spørgsmaal fra Onkel
Fredrik.
Men iaften var han saa optaget as sine egne
Oplevelser, at han foreløbig skjød Nevøens Anliggende tilside.
“Du var ellers dum,“ sagde han, “som ikke fulgte med
mig til Tante Maren. Vi har havt det saa morsomt, det
havde netop været noget for dig. Ser du — det var
egentlig etslags Afskedsselskab for en ung Dame, som skal reise
imorgen.“
En skrækkelig Anelse gjennemfor Fætter Hans.
“Hvad hed hun?“ skreg han og kneb Onkel i Armen.
“Uu!“ raabte denne, “Frøken Bech!“
Da kastede Hans sig baglængs paa Bænken.
Men neppe var han dumpet ned, før han for iveiret
med et høit Skrig, og op af Baglommen tog han en
liden, knudret Tingest, som han kastede langt nedover
Alleen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
