Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
15. Fiat misericordia super nos,
quemadmodum speravimus in te.
16. In te, domine, speravi:
non confundar in æternum.
Wackernagel, Das d. Kirchenlied, 1864, i. B. Nr. 26^
Andre Lcesemaader: 4,4: Majestatis. 5,4 : verum et unicuuu
5,5: paraclitum. 6,i : Christe. 6,3: suscepturus. 6,4: non.
10,2: in gloria. 15,i: tua, domine, super.
Iftlge en gammel £>ptegnetfe, som har cæret tillagt ben mai
landste Biskop Dacius (f c. 550), men efter senere Underftgelser
skriver sig fra Midten af det ilte Aarhundrede, stal denne Hymne
efter et Slags guddommelig Indgivelse vcere digtet og sunget af
2lmbroftu§og2tuguftin paa ben sidstncevntes Daabsdag 387,
hvorfor den er bleven kaldet Oantieum Ambrosii et H.uFUBtini.
Det rette er imidlertid, at ben stammer fra ben Merlandske Kirke
og er i det 4be Aarhundrede overftrt paa Latin, om af Ambro
sius eller, som anbre mene, af Hilarius (Biskop i Poitiers,
t 368), er uvist.
Den var tidlig, siger Landstad, i stor Anseelse i Kirken; i
det 6te Aarhundrede synes ben allerede at have oceret alminbelig,
og bet var forordnet med dens Afsyngelse at begynde enhver Hellig
dags Morgen-Gudstjeneste, dog, ifølge en senere pavelig Bestem
melse, ikke i Fasten. Det grunber sig altsaa paa ben gamle Kirkes
Brug, naar benne Lovsang ogsaa i vort Kirke-Nitual foreskrives til
Froproediken eller Ottesang. I den engelske Kirke er den forordnet
til Brug ved den daglige MorgenbM hele Staret igjennem. Lige
lebe§ 6ruge§ ben overalt i Kristenheden ved sceregne Takkefester og
andre HKidelige Anledninger. Den lyder paa alle Tungemaal, i
alle kristne Lande til Guds Pris og Wre, og der er ingen Sang,
der klarere og trMeligere end denne viser os, hvorledes Kirken,
trob§ fin Stbflittetfe og Splittelse, dog mFdes og samstemmer i Lov
fangen faaoelfom i Sefjenbetfen om ben treentge Gud og hans
Kjcerligheds-Verk til Skabelse, ForlMning og HelliggMelse. —
Denne Sangens store Anseelse og almindelige Übbrebetfe grunder
sig ikke derpaa, at den aander nogen tM Poesi i almindelig For
stand, men derpaa, at den aander føt og himmelsk ©anb^eb, at ben
indeholder et klart og kraftigt Vidnesbyrd om ben hellige almindelige
Kirkes Tro fra be cetbfte Tider og gjennem alle Slcegter, og den
har berfor vceret betragtet mere forn en Bekjendelse end som en
almindelig Salme". (Martin Luthers aandelige Sange, 1855»
S. 146 fg.).
HErr Gott, dich loben wir,
Herr Gott, wir danken dir.
Paa Tydst er den oversat af Luther, 1529:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
