Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
<**
han i Hjemmet blev indviet i sine Forfcedres Modersmaal, Engelsk.
Efter sit eget Dnske og paa en af Lcerernes Tilskyndelse blev han
1640 sat i Slangerups latinske Skole, hvorfra han i sit 16de Aar
flyttedes til den nærliggende Fredriksborgs Skole, hvis HM anseede
Rektor Albert Bart ho lin optog den lærvillige Discipel i sit Hus
og fargede for ham med faderlig Velvilje.
Vaaren 1654 tog han exauisn artium og opholdt sig nu i
4 Aar ved Universitetet, hvor han studerede med megen Flid og
underkasteoe sig theologisk Gramen i April 1658. Strax ester for
lov han København og blev Huslcerer hos den adelige Frue Lene
Rud paa Scebygaard for hendes og Karsten Attes BMn. Efter
3 Aars Forlch kaldtes han af den gamle Peder lakobssFnWorm,
Sogneprest for Kirkehelsinge og Drosselbjerg Menigheder, til at vcere
hans personelle Kapellan (1661). I 7 Aar forestod han dette sit
fyrste Gmbede med største Trostab, Gud til Wre, Menigheden til
Opbyggelse og den cervcerdige gamle Mand til største Behag og For
npielse" (Deichmann). W orm dpde i Juli 1668, og Kingo blev ikke
— som Pontoppidan siger — hans Eftermand i Kaldet ; derimod
fik han i August Maaned samme Aar Bestalling som Sogneprest t
sin Fpdeby Slangerup. Her forblev han i 8 Aar, indtil han den
20 Februar 1677 kaldtes til at vcere Bistop i Fyens Stift, hvortil
ogsaa tolland og Falster dengang hMte. Sin Ordination som Bi
skop modtog han af Sjcrllands-Bispen Hans Vagger 1. SMdag
efter Paaske 1677 og tiltraadte sit Gmbede i den paafKgende Mai
Maaned. Som kirkelig Tilsynsmand udftrte han sit Embede med
Kraft og Trostab, og undlod ikke at bruge Myndighed overfor dem,
som viste sig forsømmelige og efterladne i sin Gjerning, medens han
var de brave Prcester og Laerere en god StMe, altid villig og rede
til at yde dem virksom Hjalp. Ungtet hans Tid var stcrrkt optaget
med Visitationsreiser og slrbeide med at bringe Orden tilveie i Kir
ken og Skolen, vedblev han dog, efter at han var bleven Biskop,
hyppig at proedike. Og hvorledes han prcedikede, tMe vi af det
Vidnesbyrd, som Deichmann i denne Henseende giver ham: Til
Aarons Embede havde han og Aarons Gaver. Denne Prcedikestol,
dette Tempel, dette Gymnasium, denne Skole kan bcrre Vidne, at
og denne Aaron kunde vel tale. Enhver, som ham hprte, maatte
beljende ved hans Tales Ende, hvad Skriften siger om Apollo:
Denne var en talende Mand og mcegtig i Skrifterne . . . Maatte
vi ikke beljende ved hver Prcedikens Ende det, Disciplene sagde om
Kristi Undervisning: Bromdte ikke vore Hjerter i os, naar han ta
lede med os og oplod os Skrifterne? Naar han nu som en Boan
erges og Tordens SM kom til os i det stcerke Veir, med Sinai
Ild og Lovens Torden truede vore syndige Samvittigheder , oplM
tede sin RM som en Basune (Es. 58, i, og kundgjorde lakobs
Hus sine Synder og Israel fine Overtredelser, naar han nu som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
