Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Men DK>en laa der under stiult,
Alt KiFd strax maatte grue;
For den skyld gav vor Frelsermand
Det Blood, som af Ham selv udrand
Ndi det Såar at stryge;
Saa blev hans Blod et Sicele-Bad,
Saa blev hans Kipd et Loege-Blad
For Synde-folk og Syge.
10. En Qvinde kand sin Wre-Stand
Udraabe skiM og prcegtig,
At hun har selv en VEgte-Mand,
Og er hans Lcegem mcegtig;
HMt skatter jeg mig lykkelig,
At jeg, O JESU! eyer Dig
En Ven til Venners Glcede.
Din Kicerlighed er mangefold,
Du gavst Dig hen i Venne-vold,
Dit Ki^d og Blood at cede.
11. Noervcrrende jeg lESUM har
I BrFos og synlig Drue,
Min Haand skinbarlig derpaa tar,
Mit Bye kand det skue;
Min -lEsus er mig ganske noer,
Saa ncer, at jeg Ham Selver berr
Fornøyet i mit Hierte.
Vil ey Fornuften faadant troe,
Da lad det Asen kun beroe,
Hun GiM mig ingen Smerte.
12. Jeg troor, at jeg i Kalk og Disk
Hans Blood og Legem nyder.
At jeg i Hiertet bliver frist,
Naar hand Sig Selv frembyder.
Vil en Calviin staa der imod:
Min Tro staar derfor liige god,
Hvad skiMer jeg hans Grille?
Giv hannem kun det bare BrA,
Giv mig i Brchet lEsu Kipd,
Saa faar enhver sin Ville.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
