- Project Runeberg -  Norsk Salmehistorie / Første bind /
320

[MARC] Author: Johannes Nilsson Skaar
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

320
9. Nun ich warte mit Gedult,
bitte noch!) vm diese Huld,
dah du wollst in Todes-Pein
mir em Mer lEsus seyn").
Altenburgifches Gesang-Vuch. 1721. Nr. 809.
Johan Scheffler, ovenstaaende Salmes Forfatter, blev
ftdt i Breslau i Schlesien 1624. Hans Forceldre var lutherste
Kristne, men SMnen ftlte sig tidlig hendraget til den mystiske
Retning og fordybede sig i Studiet af Taulers, Schwenkfelds,
Weigels, Jakob Bohmes m. st.s Skrifter. Efterat han ved
Universitetet i sin FAeby havde erhvervet sig den medicinste Doktor
grad, reiste han til Holland, hvor hans Mystik fandt rig Noering i
de dervcerende talrige sekteriske Forsamlinger. Han kom tilbage til
Schlesien, men fplte sig ikke lcenger hjemme i den lutherske Kirke,
hvis Fastholden af den rene Loere efter hans Mening kun var en
dph Bogstavtro. Det umiddelbare Samfund med Herren, den indre
Beskuelse af Gud stod for ham i strak Modfcrtning til alt ydre
Kirkevcrsen og til ethvert ydre Kirkefamfund. Som Huslcege hos
Hertug Sylvius Nimrod i Wurtemberg angreb han offentlig
den lutherste Kirke og indvikledes derved i en Strid, der i den
Grad stedte ham, at han i 1653 gik over til den katholske Kirke,
kom som Lcrge i den tydfie Keiser Ferdinand lll’s Tjeneste og
fMte her i bitre Stridsskrifter en heftig Kamp mod det Kirkesamfund,
han havde forladt. Senere modtog han prestelig Vielse, blev bi
stopelig breslaust Raad og tilbragte sine sidste Aar i et lesuiter
kloster i Breslau Efter en spansk Munk og Mystiker, Johan ab
Ange lis, fra det 1 6de Aarh., antog han Navnet Ange lus og
ftiede dertil Si lesi us o: fra Schlesien. Som Bevis paa hans
Iver for Katholicismen tan anfpres, at han i 1662 udvirkede, at
Kristi Legems-Fest, som i Breslau ikke havde vceret HMideligholdt
siden Reformationen, feiredes der med Processioner, Pauker og.
Trompeter, og vor Digter havde den tvilsomme Hceder at boere
Monstransen. Han dche den 9. Juli 1677.
Sine Salmer, 206 i Tallet, udgav han 1657 i Heilige
Seelenlust oder geistliche Seelenlieder der in ihren lesum verliebten
Psyke", en Samling, som i 1668 indkom forsget med 50 Salmer
under Titel: Heilige Seelenlust oder geistliche Hirtenlieder". Man
antager, at de fleste af hans Salmer ere digtede, ftr han gik over
til den katholske Kirke; dog ere 9 af dem sungne til Jomfru
Marias og andre Helgeners Mre. Han er en Inderlighedens
Sanger, og denne Inderlighed, Attraa efter Sjelens Forming med
Gud og Guds Forening med Sjelen i Kjcerlighed, er ikke fremmed
’) nur. 2) dah du mir in Todes.Pein wollft ein Mr lEsue sein.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:16:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nsalmehist/1/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free