Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
Denne Salmes Forfatter, Johan OlofWallin, blev ftdt i
Storå Tuna Sogn i Dalarne den 15. Oktober 1779. Alt fra
Fchselen af var han helseliden, men fkulde dog efter Foreldrenes
Anske studere og sendtes derfor til det nærliggende Fahluns Skole.
De Midler, hvormed Hjemmet kunde understøtte ham, blev for smaa,
og temmelig tidlig maatte han anvende en stMre Del af sin Tid paa
andres Undervisning, ligefom han og efter gammel, priselig Skik —
havde Kostdage. Tyve Aar gammel sendtes han med hoedrende Vid
nesbyrd fra Gymnasiet i Vesteras til Universitetet. — Allerede i
ti Aars Alderen havde han hilset sin fra den finske Krig tilbage
vendende Fader med et Poem, og i Studenteraarene udviklede han
sin Digterbegavelse faaledes, at han i 1803 vandt det svenske Aka
demis Prisbelønning for en Oversettelse af Horat s’s Oder, og r
1805 det samme Akademis Belsnning, 200 Dukater, for Digtet
Uppfostraren". Efter R o f e n s t e i n s Raad lod han sig nu ordinere
og blev Husprcedikant hos Baron Hamilton i Juni 1806. I
Mai 1808 underkastede han sig Pastoral-Examen med Udmcerkelse,
udncevntes det Mgende Aar til Lektor i Theologi og Slotspastor
paa Karlsberg samt Sogneprest i Solna. Derfra forflyttedes han
1812 som Sogneprest til Adolf Fredriks Menighed, blev 1816
Domprovst i Vesteras, 1818 Pastor primarius i Stockholm, 1830
Overhofprcedikant og 1837 Erkebiskop. Som saadan afgik han
ved Dsden den 30. Juni 1839.
Ved Aarhundredets Begyndelse var det i Sverige stoerkt paa
Tale at faa den gamle Sw ed bergs Salmebog aflM af en ny,
og flere svenske Digtere havde leveret Bidrag til et saadant Verk:
Leopold, Adlerbeth, Franzen, Chorceus, Dahl og Bd
mann. Men den rette Salmetone havde ingen af disse sundet.
Man betragtede Salmen som et didaktisk Kunststykke, der burde inde
holde en sund Moral i et rent Sprog. De gamle Salmer skulde
enten aldeles udelulkes eller omDbes og iftres en moderne Dragt.
Betragtede som verdslige Poemer var flere af de nye, som frem
b/sdes, brave nok, men som Salmer var de enten for HMravende
eller matte og vandige. Allerede 1807 udgav Wal lin tyende
omarbeidede Kirtesalmer" , der i 1809 og 1811 efterfulgtes af
andre to; men heller ikke i disse PrMer var den kirkelige Salme
tone greben. De var vcefentlig Fostre af den verdslige Digtekunst,
med yppig Farvepragt, men uden Kraft og Salvelse. Digteren var
endnu formeget hildet i den da herskende Neologis Garn til at kunne
synge for Herren og vcere en fand Tolk for Kirkens Hjerteliv. Den
nedsatte Salme-Konnte, hvoraf Wallin siden 1811 var Medlem,
udgav 1814 Forslag til forbedrede Kirkesange". Dette Forslag
blev temmelig stcerkt luedtaget af Kritiken, og Wallin, som mer
og mere indsaa sit kirkelige Standpunkts Uholdbarhed, fremtraaote
paa Bibelselskabets Aarsfest i April 1816 med en Tale, hvori han
erklcerede Neologi og Rationalisme Krig og bekjendte sin fulde Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
