Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Jakob Johan Lund, Salmens Forfatter, er ftdt 2. Marts
1725 i SMderjernW i Sjcelland, hvor hans Fader, Peder Ja
kobsen L., var Prest. Han nsb omhyggelig Undervisning hjemme
til sit 15. Aar, kom siden til Holbcek og 1744 i Roskilde Skole,
hvorfra han dimitteredes 1745. Saasnart han havde taget de ftrste
Gxaminer, vendte han hjem igjen, for at hjoelpe sin gamle og svage
lige Fader. Efter 3 Aars Forberedelse i Hjemmet underkastede han
sig Embedsexamen, og da Faderen nu var stadig sengeliggende, beftr
gede han i 2 Aar som Kandidat Prcedikegjerningen for ham. Da
denne var dM, tilbragte SMnen 5 Aar i København med Under
visning og videnskabelige Sysler og forsagte sig allerede dengang i
den hellige og moralske Digtning." 1758 beskkkedes han til Felt
prest og fulgte de Tropper, der stod i Holsten, da Rusland truede
Danmark med Krig. Efterat Freden var sikret, blev han 1763
kaldet til Prest i StubbekMng paa Falster, forflyttedes 1775 til
Stege og blev tilsidst Provst paa M^en. Han havde en tung og
ved Sygdom haardt prMet Alderdom og dFde den 12. Juli 1798.
Han var gift med Mettea lakobea Alsbach. en Datterdatter
as Hans Egede, hvis Liv han har skildret i sin Bog: Biflop
Hans Egedes Levnet." 1778. Af hans Salmer blev ftlgende 9
optagne i Guldbergs Salmebog:
Nr. 25. O Jesu, din Hukommelse (Oversettelse).
— 88. Til Ende Aaret haster.
— 187. O Helt, som undertvang al Disd.
— 252. O Jesu, Troens Aiemed.
— 261. Bort med den TrM, som ei bestaar.
— 270. Hoerskarernes HMovet Gud.
— 288. Alting tjener dem til gode.
— 330. Vcer glad, o Sjel, og frygt dog ei.
— 388. Hjcelp mig min Gud at prise.
Paa Jakob Johan Lund — siger Rudelbach — for
resten en cedel og elstvcerdig Digter-Individualitet ligesom Gellert,
af hvem han har overfat eet Digt ( Der Christ," 1755), ser man
kjendelig det ftrste i Troesbegrebernes Oplssning i moraliserende
Rim, en udfMlig Naturbetragtning , hist og her vanskelige Ordfti
ninger, en Opdyngelse af SpFrgsmaal, hvor de gamle affirmerede
kjcrkt og freidigt — men man ser dog ogsaa, i det mindste i hans
Trsstefalme for Dyende: Vcer glad, o Sjel, og frygt dog ei," at
den Herre her, som overalt, har fin Vei, han, der ikke vil udflukke
den rygende Tande og ikke ftnderbryde det kncekkede Wr." (Den
Danske Psalmedigtning, 11, S. 371 fg. Barfod, Falsters Geist
lighed, 11, S. 9. Rudelbach, Om Psalme-Literaturen, S. 370).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
