Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Ps. 103,i. V. 5,2: Ps. 150,5. Gal. 3,7.29. Rom. 9,?. V. 5,Z:
Ps 27 1 V 5,4: Ps. 103,2.
loakim Neander, en af den reformerte Kirkes bedste Salme
diatere, er ftdt i Bremen 1650.^) Ved en Prcediken af Theodor
Undereyk, tidligere Prest i Muhlheim ved Ruhr og siden 1670
anfat i Bremen, kom han til alvorlig Bekymring for ftn Sleis Frelse
og vendte om til Gud. Da han havde afsluttet sine Studier, blev
han Hovmester for nogle KjchmandZsMner, opholdt sig med dem !
nogle Aar i Heidelberg og tog derfra til Frankfurt. Her Mede
han Bekjendtskab med Spener, Joh. Jak. Sch utz og andre af
den spenerske Kreds. 1674 blev han Rektor ved den reformerte
Skole i Dusseldorf. Her begyndte han paa Lo dens t eins og La
badies Vis at raade de Troende fra at gaa til Alters, ligesom han
selv holdt sig borte fra Kirken. Dertil kom, at han r Skolen uke
oilde underkaste sig Presbyteriets Bestemmelser og vcegrede stg for at
underskrive Kirkeordningen. Han blev derfor 1676 suspenderer fra
sit Rektorat. I Februar det paaftlgende Aar undertegnede han en
Protokol, hvori han tilstod sit Feiltrin og IMagde sig fra de laba
distiske Vildfarelser.2)
I Aaret 1679 blev han Prest i sin Fødeby og sin aandekge
Fader Undereyks Medarbeider. Med samvittigheosfuld Troskab
varetog han sit nye Embede, og om han end blev udsat for Had og
ForMgelse, prcedikede han dog Ordet med stor Frimodighed. Hans
tjenestetid var imidlertid snart udl>ben. Allerede 1680 blev han
syg og sat ud af Stand til at rMe sin Gjerning. Under
dommen havde han desuden store indre Kampe at udholde, idet Gud
syntes at have skjult sit Aasyn for ham. Men han trMede sig
altid med dette Ord: Det er bedre at haabe sig til Dche end at
ssaa under i Vantro." Anden Pintsedag, den 31. Mai 1680, kom
hans Dødsstund. Han lod sig foreloefe Hebr. 7—9, og da man
spurgte ham, hvorledes det stod til med ham, svarede han: Nu har
Herren opgjort min Regning. Herre Jesu, gM mig ogsaa fcerdig!
Kort ester sagde han hviskende: Det gaar mig godt. Bjergene
skulle vige, og Mene rokkes, men Guds Naade stal ikke vige fra
mia og hans Fredspagt stal ikke rokkes."
Hans Salmer, 72 i Tallet, ere joevne, fordringsløse Ytringer
af et Hjerte, som har vendt sig til Gud og sundet sin Salighed :
ham; de ere uden poetisk GlWs, men varme og hjertelige, bibelske
i Aand og Udtiyk og fri fra uklar Mystik" (W. Muller).
den Herren" er af en übekj endt Forfatter oversat paa
Danst og indlemmet i Pontoppidans Salmebog.
!» Andre 1640 eller deromkring. ’) At han brsdlss opholdt sig i flere
Sommermaaneder i den saakaldte Neandershule" ved Mettmann, er
«asentlig intet andet end Sagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
