Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
*
for sine Folk allehaande Forfriskninger, som Presten ikke formaaede
at bringe til Veie. Under svere Truster blev det imidlertid paa
lagt ham inden 3 Timer at fyldesWre deres Fordring. Man gjen
nemftgte Huset, men alt var allerede fortceret. Prestens Datter^
forn saa, hvor bedr^vede hendes Foreldre var, tog da sin Harpe og
fang Gerhardts Salme. Hun havde endnu ikke sunget den til
Ende, da DMen aabnedes, og Oberstlieutenanten traadte sagte md.
Hun blev forskrekket; men han gav hende et Vink om at synge
mdere. Da hun var ferdig, sagde han dybt beveget: Fromme
Barn! jeg takker Dem for denne vederkvegende Stund. Saadan
Opbyggelse har jeg i lang Tid maattet undvcere. Vcer De kun rolig
mden 3 Timer skal De vere befriet fra Deres Trcengere, og ingen
af dem skal faare Dem med nogen Trusel eller Fordring." Wr de
3 Timer var ude, for Dragonerne bort.
En Prest, som havde faaet Ansettelse i sin Fcheby, maatte det
wste Aar overlade Indtegterne til sin Formands Enke, oa kom
derved : stor Forlegenhed. Trykket af Neringssorger sagde han en
Dag til sin Hustru: Hvorledes skulle vi kunne slåa os igjennem,
da vi kun have mange Udgifter, men ingen Indtegter ?" Dette lMe
Fruens 6aange SMerdatter, som legede i et Sideverelse oa ikke
havde lagt Merke til Prestens Bekymring. Straks lod Barnet Legen
fare, glk hen til Fruen og sagde: Moster ! der staar i den lille
Bog, som Du gav mig:
Af Sorg og selvgjort Plage thi intet kan du lage,
der kommer intet ud, alt kan du faa af Gud."
Mgtefolkene saa beskjemmede paa hinanden og fandt i Barnets
Paammdelse et Vink fra Gud, at de ikke stulde kaste sin Frimodiahed
bort Og stden kom de til at erfare, at de, som ftge Herren, skulle
ikke fattes noget godt.
I det sørgelige Hungersaar 1772, da saa mangen Familie gik
omkrmg og gred for Brpd, havde heller ikke vi — faaledes forteller
en knstellg Ven — paa langt ner hostet saa meget, som vor talriqe
FannUe havde behov, og Penge til at kjsbe for eiede vi ikke. Da
samlede vi os Fredag efter Jul til den sedvanlige Husandagt. For
tellingen om Bespisningen af de 5000 blev lest, og min Fader lagde
os med stor Inderlighed paa Hjerte, hvorledes Herren havde hjulpet
stne : NchenZ Tider. Min Moder gred og sagde: la, naar denne
megtige og kjerlige Hjelper nu var hos os som hos hine, skulde
leg ikke vere bange i denne tunge Tid. Min Fader trHede hende
og talte til hende om Herren, der endnu baade kan og vil hjelpe,
som han gjorde dengang, og sang derpaa de to Vers: Paa Wden
op! se lenger," og: Ham b>r at staa for Styre" (V 7 og 8)
har selv ofte sunget disse Vers, men aldrig have de gjort faa
?ant Indtryk paa mig som da. Styrkede i Haabet paa Guds For
sorg M v: til Sengs. Da vi faa den neste Morgen kom ud, stod der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:16:57 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nsalmehist/1/0462.html
