Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545
det er ikke det mindst vigtige Moment, udkom Salmen allerede 1656
i Crugers ?raxiB piMtis molioa"; men dengang var der endnu
ikke Tale om nogen Vrede" fra den store Kurfyrstes Side.
Salmen har vceret et Middel til at yde anfcegtede Sjele Trpst,
til at ftre vildfarende tilbage til den rette Grund for Saligheds
haabet: Kristus og hans DK> (V. 3), til at give lidende Troens
Frimodighed og dyende Seier og Z
Paa Dansk er den oversat af
kom ftrste Gang i Nogle Pfalmer
Er GUd for mig, faa trcede
Mig hvad der vil imod.
Jeg kand i Nonnens Glcede
Det trine under Fod,
Vil GUd mig gierne hFre,
Har Faderen mig kier,
Hvad kand mig Satan giFre,
Med al sin Helved-Hoer?
2. Det kand jeg trMig sige,
Det troer jeg fast, og veed.
At GUd i Himmerige
Er ikke mere vreed,
Hans Kierlighed mig fplger,
Hvor jeg gaaer ud og ind,
og dcemper alle Bplger,
Som bruse mod mit Sind.
3. Den Grund, hvorpaa jeg bygger,
Er Christus og hans D/sd,
I lEfu Pines Skygger
Er Sielens Hvile ftd.
Der har jeg funden Livet,
Selv er jeg intet vcerd,
Hvad lEsus mig har giver,
Gi>r mig for GUd saa kier.
4. Min lEsus er min Wre,
Hand gW mig smuk og fiin.
Men vilde hand ey vcere,
Den milde Frelser, min.
’) Ester Koch 1653.
Fred.
H. A. Brorson (51) og frem-
Om Troens Grund" 1735:
Da torde jeg og kunde
For Himlen ey bestaae,
Jeg sank med eet til Grunde
I Vredens dybe Aae.
5. Hand, hand har reent udslettet
Alt hvad mig var imod,
Hand har mig toed og tvettet
Saa deylig i sit Blod,
At jeg mig ret kand fryde
og frygter ingen Dom,
Lad Helved-Wlen syde!
Hvad skiMer jeg derom?
6. Slet intet mig kand dMme,
Mig intet gi^r beklemt,
De grumme Svovle-SrMme,
De ere mig kun Skiemt,
Slet intet mig kand strekke,
Thi lEfus vil min Siel
Med Naadens Vinger dekke.
Jeg kiender ham saa vel.
7. Hans Aand er i mit Hierte
Og styrer selv mit Sind,
Fordriver al min Smerte
Og bringer Lys derind,
Befcester der sit Rige
Og Naadens stcerke Pagt,
At jeg kand Abba skrige
Af gandske Siele-Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
