Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
net Elle Andersdateri). At det er Forfatterinden, som paa
denne Maade har indsirevet sit Navn, maa ansees for sikkert. Der
imod har man hidtil ikke kunnet komme paa det rene med, hvem
denne Elle Andersdatter er. Der har vceret ytret, at hun
maaske var svensk, og det endog en Bondevige. Den svenske For
fatter Plant in, der forresten ikke utydelig veger paa Salmens
danske Oprindelfe, skriver: Nogle tilftie (til Navnet Elsa And.
Dott.) Tilnavnet Tim, men uden Grund. Ellers har en og anden
fortalt mig, at denne yndige Sang har i Folkemunde gaaet under
Navnet Ncevervise", fordi den ftrst blev skreven paa Ncever". Her
fra maa formentlig Historien om Bondepigen" have sit Udspring.
Men Pl ant in har ikke et Ord om, at Salmen skulde vcere svensk;
paa Ncever kan ligesaa vel en dansk Ellen som en svensk Bondepige
nedskrive sine Vers. — Swedberg anmoerkec, at den er overfart
fra Dansk, oa deri har han sikkerlig Ret. Thi paa Svensk findes
den ftrst 1673, og desuden er den i sin svenske Skikkelse ikke lcenger
noget Akrostichon, uden forsaavidt de fire ftrste Vers tilfaeldig give
Navnet Elsa. — Ester Sagnet skal den vcere digtet af Ellen
Marsvin, Adelsmanden Ludvig Muncks Hustru og Kristian
IV ’s Svigermoder; men dette Sagn har den Hage ved sig, at hen
des Fader hedte ikke Anders, men Jørgen. I Opgaven over
danske og norske Salmeforfattere i den nye danske Psalmebog er an
fMt, at Ellen Andersdatter var formodentlig en Borgers, H.
Hansens, Hustru, i Maribo, dpd 1643". De historiske Kjends
gjerninger, som denne Formodning stMer sig til, kjender jeg ikke, og
kan derfor ingen Mening have om dens Vcerd.
Melodien er af L. M. Lind em an (39).
2H2. Her, uden
Mens Guddoms Straale spiller
Om deylig Bierge-Top,
Som Himlen forestiller,
Da vaagnede de op,
De ypperlige tree
Af Guds Avostel-Skare,
Som siden Vidner vare
I et Gethsemane.
") Lignende Nkrosticha har man
Herre, gjor mig Bistand" (?
Person), Alene paa Gud fo
m i Kingos
(Anne Rai
fortcsster jeg
l), Naar je,
Sky og Skygge.
2. Her faae de Guds Udkaarne,
Den af sin Faders Ski>d
Forklarede Eenbaarne,
Af Evigheden fch;
De saae, men Majestcet
I Himmel-Herligheder,
De efter Jorden leder,
Og fandser intet ret.
ngos Salmebog i Nk Gud, min
Rasmusdatter, en ellers utjendt
? jeg mig" (Albert Hansen, dsd
som Biskop i Aarhns 1593), Naar jeg betcrnker den Tid og Stund"
(Niels Pedersen), ,Reb salig forvist er den Mand" (Rasmus
H(ailssn) 3(ollit) o: Rerav).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
