Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
dring gjennem Nrken til det forjettede Land. Salmen blev, ikke
lcenge efter at den var udkommen, oversat paa Norsk af Edvard
oversat paa Norsk af Edvard
Schwartzkopf, hvis Overscettelfe imidlertid ftrst er bleven offent-
Kom Vrpdre, lad os ile,
Vor Afften kommer ncer,
Det farligt er at hvile
I denne Brcken meer,
Kom, la’r os fatte Mod
Fra Kraft til Kraft at vandre
Til Himlen med hver andre,
Saa blir vor Ende god.
2. Det skal os ey fortryde
Den smale Vey at gaa.
Guds Trofasthed vi viide.
Som vel skal med os staa.
Ham ftlger kun og troer,
Hver Sind og Hierte vende
Fra Verden, som faaer Ende,
Did hen hvor Gud self boer.
3. Det som vi alt har prMet
Er ftdt og godt, men naar
Vi meere bliver Met,
Vi meere got og faar.
Frist BrK»re, fryter ej,
For Verden ingen grue,
Den lokke eller true,
Hver gaa kun frisk sin Vei.
4. Naar mod Naturens Veie
Det gaar, saa gaar det ret,
Hvo KiKiet end vil pleie.
Dens Vandring er kun slet.
Vil du til Gud, du maa
Dig selff og hvad kand friste.
For Gud godvillig miste
Og med i Dpden gaa.
5. Vi maa som Pillegrimme
Fri, blot og ledig gaa;
Med mange Ting her stime
Det fpr kun Byrde paa.
Hvo vil sig slcebe dFd,
Vi vende herfra Diet,
Og er med lidt fornpiet,
Nock, naar vi har til N?d.
6. Ej Huus, ej Legems Hytte
Men Hiertet pynter ud,
I veed, A snart stal flytte
Som Gicester her fra ud;
KiM Mag gipr kun Umag
Een Pillegrim maa liide,
Her tie, bie, slide
Den korte Vandringsdag.
7. Lad os ej mere agte
Paa Verdens VMne-Spil,
Men altid fremad tragte
Og ej staa derved stille.
Hvad rM det os? kun fort,
Igjennem Lyst og Smerte,
Luck Byne, Sind og Hierte,
Det snart er med os giort.
8. Er Veien end lidt snever.
Krum, eenlig, og foragt,
Hvor Korsets Torne svever
Og overalt er lagt,
Der er dog kun een Vei,
Vel da, vi ftlge rolig,
Den som os sprer trolig,
Vi veed, hand slipper ej.
9. Hvad vi her see og HM,
Gaar snart forbi som Vind,
Vi intet har at giM
Med saadan DrM, men md
liggjort i Den Danske Psalmedigtning" 1847:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
