Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
det er rimeligst at tcenke paa, er Heinrich af Zutphen. hms
Familienavn var Muller. Ham tillcrgger Wackernagel For
fatterstabet baade af denne og et Par andre aandelige Sange^).
Nederlenderen Henrik Muller, som ester sin Fødeby Zut
phen almindelig er kaldet Henrik a f Zutphen, blev fjsdt 1488
og traadte i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede md i Augustmer
ordenen, men blev ved Prioren i Augustinerklosteret, lakobSpreng,
kjendt med Luther og kom til Wittenberg 1521. Medens han
opholdt sig der, blev han Baccalaureus i Theologien og vendte saa
tilbage ftrst til Dordrecht og siden til Antwerpen. Her blev han
arebet som Kjcetter og skulde netop stcebes til Brussel, da en Skare
af Mcend vg Kvinder br^d md i Klosteret og befriede ham med
Magt. I sin Fpdeby. hvor han siden kom hen, blev han anklaget
af Munkene og indkaldt til ForlM, forn dog blot ledede til, at det
blev ham paalagt at holde sig taus og ikke tale med nogen om sin
Tro. 1522 kom han til Bremen, og her sik nogle kristelige Borgere
ham til at forkynde Evangeliet. Ordet fandt Indgang, saa hele
Ansgar-Menigheden bad ham at blive der. Domkapitlet var nus
fornM med denne hans Kaldelse og henvendte sig til Memgheds
forstanderne med sin Klage; men da disse ikke vllde hjcelpe til at
fordrive ham fra Byen, paakaldte Kapitlet Biskopens Hjcrlp. Bi
skopen forlangte, at Henrik skulde udleveres til ham; men Raadet
svarede, at Borgerne ikke var at formåa til at udlevere en Mand,
om ei var overbevist om Vranglcere. Saa blev andre Midler for-
Me for at faa ham vcek, uden at de dog ledede tll nogct. Til
’idst sendte man jcevnlig en og anden Kaplan hen i Henrits
Kirke, naar han prcedikede, for at fange ham i Ord; men fiere af
disse blev selv fangede af Ordet og bekjendte, at hans Proediken
var Guds Sandhed, som ingen kunde modstaa. . , .
I Meldorp i Ditmarsken var paa den Tid en Prest, som hedte
Nikolaus Boiel). Sammen med en kristelig Enke, Vibeke
’) Uaatet jea ikke ved at navne någen anden som Forfatter af denne
Salme, vil jea dog ikke lagge Skjul paa min Tvil om Rigtlgheden as
Wllckernagels Opgave. Heniik af Zutphen lan nemlig knap
siges at have varet i Fangsel, og den Tid, han sad r Arrest i Ant-
werpen, var neppe saa lang. at den levnede ham nogen yore og mdie
Ro til Digtnmg, a^ermmos: til at flette sit eget Navn iud r malmen.
Tesuden vil man, naar man sammenligner denne med de to sunge
Kvader, som tilskrives ham. vanskelig kunne frigjsre sig fra den Tllnle.
at disse ikke kunne skrive sig fra een og samme Forfatter, om de end
have enkelte Bersringsvuntter.
En af de fsrfte, som have henledet Opmcritsombeden paa Hen-
rik af Ziitphen er I. H. Elswich, 1719. i en lmd DisuutaUon:
(le vero autore li^mni Hilf, Gott, dah etc.
’) Det er ikke denne, men en Slcrgtniug af ham, der ogsaa hedte Nllo-
laus Boie, foin har digttt Salmen -O God wi danlen diner gMe
(O Gud, ni takle og love dig". Kingos Salmebog, 20de Ssndag
tster Trefoldighed). Han var Senior : Wehliugburen og kaldes den
Ditmarste Orfeus" (1- 1542).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
