Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
skulde ogsaa denne Trostekilde vcere dK» for mig; th: for det ftrste
kunde jeg ikke blive de syndige Tanker kvit; men de kom som Pile
og saarede mig, enten jeg selv lceste og betragtede Guds Ord, eller
jeg HMe det af andre, og for det andet turde jeg ikke tilegne mig
det allermindste af Herrens Naadelpfter og Forjettelser; men alt
det, som truede med evig Dsb og Fordummelse, det, syntes jeg,
horte mig til, som om det skulde vcere sagt til mig alene. Uagtet
den kjcere Fader i Himmelen vel vidste, at det var mig et tungt
Kors, som jeg Mstede jo fsr jo heller at befries fra, maatte jeg dog
en lang Stund holde ud i dette Mprke og ligesom omtumles i
Anfcegtningerr.es Stpd og Stoime, indtil Herrens Hjcrlpetime var
kommen. Han, som har lovet ikke at friste over Formue, men at
gj^re en saadan Ende og Udgang paa Fristelsen, at vi det kunne
taale, han lod endelig Naadens Sol frembryde og fordrive de mMke
Skyer, som da en lang Stund haude omtaaget min Sjel . . . Det
fsrfte som kom mig til Hjcelp, var et lidet Rimsuk, som fiudes. i
Bogen: Syngende Tidsfordriv" og lyder saaledes: Ingen lever,
som ei synder; Jeg bekjender og min Brgst. Mine modig’ Taarer
skynder Mig til Gud om Hjcelp og TrM",^). Disse faa Limer gcw
da mit beklemte Hjerte nogen Trost, og der oprandt et Haab om,
at Herren dog ikke vilde forkaste mig evindelig. Dette Haab. som
var saa soagt, at jeg ikke vidste, enten jeg turde tro det eller ikke,
lod den kjcere Gud komme til Kraft og Klarhed, da jeg en Aften
tog en gammel Salmebog, En Kristens TanketMe" kaldet, og traf
da paa den Salme: Herre, ak Herre, min Gud og min
Fader, Naadig, barmhjertig, taalmodig og mild" osv.
Saasnart jeg begyndte at synge, var det, som om den Helligaand
paa engang havde aabnet mit tillukte Hjerte, saa at Ordet havde
en fcerdeles Kraft og Virkning, og jeg ft«lte en saa ftd Fornemmelse
i min Sjel, at jeg aldrig kan glemme det. Ja den hele Sang var,
som horte den mig til og pussede paa min Tilstand; dog var det
iscer tvende Vers, som blev mig scerdeles kjcere, og da jeg endnu
har dem i god Erindring, vil jeg cmfsre dem: Der til med horer
jeg lesum at kalde" osv, (V. 10. Landstad V- 8) O nei. jeg
ved mig langt bedre at fare" osv. (V. 8. Landst. V. 6). Disse
dyrebare Naadelsster tilegnede den Helligaand mig og ligesom talte
Sandheden deraf ind i mit Hjerte, saa ot min Sjel deraf blev ve
derkvceget paa en kraftig Maade, og mit . Hjertes iMe og tsrstige
Jord begyndte i en Hast at forfristes og gronnes. Ja jeg ved ikke,
om en Fange, som uventet faar Benaadning og erholder Frihed,
kan gaa saa glad ud af sit Fcengfel, som jeg da var; thi nu var
Anfcegtningens Storme Mede, og isteoelfor den forrige Angest tri
umferede den Guds Fred, som overgaar al Forstand, i mit Hjerte".
’) Fredags Middag-Andagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
