Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Nu, det er vel en Sag, som 7. Ia det, at GUd er mild og
174 lod,
Umuelig nok begroedes,
Man agter det for Naadens Stand,
At Naaden undertrcedes,
Man bruger Ordet som et Svcerd,
At Naaden ey kand komme noer
Til deres arme Hierter.
5. Hvor mangen tomter ey paa
GUd,
Undtagen, naar de mindes,
At Sielen maa af Synden ud,
Om Naaden ret skal sindes.
Da raabes der, at GUd er from,
Da roses Evangelium
Til Naaden at foragte.
6. Dag des u-agtet maa man ey
Den bange Siel forvilde,
Her b/sr at vcere aaben Vey
Til lEsu Vunders Kilde,
Det ftde maa ey giMes suurt,
Men her skal lceres reent og puurt.
Hvor h>yt vor GUd os ynder.
Sig ved sin SM forsone,
Det Ord, om lEsu Dch og Blod,
Det har saa stcrrk en Tone,
At det opocekker den igien,
Som dche ftr^l Synden hen,
Naar hand det ret annammer.
8. Det skinner md i Hiertets Nat,
At det i Sielen dages,
Og Jesus, den forborgne Skat,
I Troen Favne-tages,
Da bliver vores Vandring nye.
Da vil og kand man Synden flye
Dg ftlge lesum efter.
9. Saa lad, o Hierte ftde GUd,
Dit Ord i Kraft forkyndes,
Og dette milde Himmel-Bud
I hele Verden yndes,
At Folk maa see, hvor sch du est,
Og holde daglig Fryde-Fest
I lEsu rige Naade.
Pfalmer og aandelige Sange,
Af H. A. Brorson (51). Salmen udkom ftrste Gang i
Troens Rare Klenodie" 1739. Hos Pontovpidan og Gul il
der g findes den ikke.
441. -0 føtte Gud, din Kjerlighed.
O sjSde Gud din Kierlighed
Dend hafver ingen lige,
Min Sioel, min Mund, min Tunge
2. Men du har elskt ald Verden
saa.
At ftr dend skulle blifue
veed FordMt, og gandske undergaa,
Din SM du vilde gifve,
Som Dpden leed i alles sted,
For alles Synd at boere.
Jeg derfor er i tallet med,
Des skee dig cevig Mre.
Dend intet ud at sige,
Jeg i en bondes Afgrund er,
Naar jeg vil det beskue,
Hvordan du kunde faa mig kier
Som intet kunde due.
P
. A. Arlaud, H. A. Brorsons
1867, Nr. 132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
