- Project Runeberg -  Norsk Salmehistorie / Anden Bindt /
209

[MARC] Author: Johannes Nilsson Skaar
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209
Dansk Oversettelse af 41 Udvalde Tydfle Pfalmer, af ?. 11.
1742, Nr. XXX! I.
Andre Loesemaader: a) Pontoppidans Salmebog (Nr. 458):
V. 1,3.4: Som i alting lader vise, Hand det mener got med mig.
V. 3,1.z: Sin eenbaarne . . . Sparede, men drcebes lod. V. 3,5-8 :
Med min aand . . . Udi mMhed viklet ind Saadant naade-dyb
osv. V. 8,2: mangen straf. V. 8,5 fg.: Ja den Engel, Gud mig
sendte, Sielesiendens skalke-raad .. . bortvendte. V. 10,?: Som
ieg gaaer i hilde i. V. 12,3 fg.: Saa vil vi med glade munde
Ret som dFrn ... dig vor Gud ... At vi her ... At vi
maae evindelig Love, cere, elske dig. b) Guldbergs Salmebog
(som ftlger Pontoppidans, undtagen i V. 10,7): V. 4,5:
Aanden osv. V. 6,4: Alt til Gode dannet er. V. 10,7: Som
jeg gaaer besncrret i.
Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold, Ole T. Svangen,
en Discipel og Ven af Hans Hauge, fortceller, at da Guds Ord
begyndte at ircenge ind i hans Hjerte, blev han engang under en
Opbyggelfe faa bevceget, at han lovede Gud at ville imodstaa Syn
den, men — fsier han til — Verdens Lyster var endnu i Hjertet.
Blandt andet hendte det sig, at jeg blev buden til et Bryllup; i
dette Bryllup kvaltes ganste det gode Forsagt, som jeg ftr havde
havt, idet jeg tog Del med de andre Verdens B^rn og Diede der
saa meget, ja mere end jeg nogensinde ftr havde gjort, indtil jeg
fik lMe, at en af mine Kammerater i et andet Vcrrelse sang paa
en Salme, som han havde loert udenad, nemlig: Skulde jeg min.
Gud ei prise Og ham tatke hjertelig". Dette gik mig saa til Hjerte,
at jeg blev ganste beskjemmet over mig selv, og jeg kunde da ikk?
lcengere faa Fred i Synden". Om religipse FMfer, S. 111.
Med denne Salme med det velsignede Omkvcrd": Alt tilsidst
en Ende faar, Men Guds Kjoerlighed bestaar — vederkvcrgede den
syge Gut i Redalen" sig Dagen ftr sin DA, og med stcert Stemme
fang han det meste af den. Se Biskop Mo es En liden Julegave"
1863, S, 100.
Salmens celdre Melodi (Nr. 126 a) er komponeret 1641 af
Johan Schop, Kapelmester i Hamburg, til Rists Salme Lad
er os vor Herre prise". Melodien Nr. 126 d fra 1838 er af
Kristof Ernft Frederik Weyfe, fM i Mona den 5. Marts
1774, dch fom Organist ved Vor Frue Kirke i København den
8. Oktober 1842. Bekjendt Tonekunstner.
H«tt. O, giver Lyd, I Folk.
O giver Lyd i), I Folk, i alle Verdens Niger,
GUd kalder, stille dog, og merker hvad hand siger.
’) D. e. varer stille.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:17:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nsalmehist/2/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free