Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
3. Hun dråk af samme Kildes
Floder,
Hvoraf hun selv var kommen frem.
Og Viisdom, hendes Selflabs Bro-
der,
Var hende meer end angenem,
Hun havde meer endßiigdom funden,
Thi hun var ret med GUd forbunden.
4. Hvo kand den Listighet» beskrive,
Som hun i hendes GUd fornam?
O ! at hun lod sig fra ham drive,
Sig til uhMlig Laft og Skam!
MenFienden hendes Brylluvs-Dage
Har vendt Skcendfel, Vee og Plage.
5 . Nu er hun gandste Jordiskbleven,
Og intet mere ret forstaaer,
Veed ey hvor hen hun er fordreven,
Men vild i denne Verden gaaer,
Hun kand sig ey til GUd opsvinge,
Men elsker det, som er saa ringe.
6. Hun gaar i Barendom, og spiller
Med denne Verdens Leer og Sand,
Sig ingen Fare forestiller.
Veleer GUds Vredes Torden-Brand,
Med Dukke-T^y hun sig umager,
Og agter ingen Siele-Sager
7. O GUd, som har en Frelser’)
givet.
At bedre den fortviilte Stand,
Verk Sielen op igien til Livet,
Som du, og ingen anden, kand.
At hun igien kand Viisdom finde.
Og ikke lpbe meer i blinde.
8. Tag fra mig bort den Svot og
Skade
At jeg faa lidt har elsket dig,
’) Fsrste Udg.: Frelse.
Som med dig vil saa gierne lade
Den arme Siel foreene sig,
H^r dog min ynkelige Stemme,
Og red mig ud af Dødens Klemme.
9. Giv at jeg dig kand eiste meget.
Og fter mig i dig selv til Roe,
Det stinker, hvad der er mit eget,
At jeg ey hos mig selv kand boe,
Mit Hierte dig stal vorde givet,
Dig elske er min Dccl i Livet.
10. De Sukke, jeg saa dybt maa
drage,
Ach ! lad dem dig til Hierte gaae.
Din ftde Kierlighed at smage,
Er al den Dccl, jeg tcenker paa,
Thi kand jeg eiste dig af Hierte,
Saa kand mig intet mere smerte.
11. O store GUd! hvor stal jeg
finde
Den Lue, Hiertet Mster sig?
O lad dig, lad dig overvinde,
Og drag mig selv igien til dig,
Thi bliver du med mig forbunden.
Jeg da min Siel igien har funden.
12. Den Kierlighed, jeg loenges
efter,
De Bryste, som jeg til er vant,
De give rette Livets Krcefter.
O! gid jeg ved dem laae saa sandt.
Jeg er jo dertil just udkaaren,
la, ftrend jeg blev ftdt og baaren.
13. Just dertil, dertil est du
givet,
Til mig af Evighed udseet,
Saa lad mig i dig finde Livet,
Jeg tier ey, ftr det er steet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
