Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
5. Men denne Brand begynder snart at sagtes,
Som dog for ftrst af mange neppe agtes,
Men siden der vel klages her og hist,
At man har af sin Iver meget mist.
6. Saa gaaer det, naar man fra sin Vagt vil trcede
Og gi^r sig lidt gemeen med Verdens Gloede,
Da bliver fnart forfalsket meer og meer
Det rene Sind, hvorefter lEsus feer.
7. Man strider ey, den rene Drift forsvinder,
Man virker vel, naar man at virke sinder.
Dog uformerkt forgaaer den Friheds Aand,
At hvad vi gM, det skeer i Troeldoms Baand.
8. Snart Lunkenhed sig f^ger md at snige,
Den trcette Fod vil ud af Veyen vige,
Den synes haard, en anden Vey man sig
Da vcelger, til at vandre magelig.
9. Man for sig har endnu faa mange Dage
Og den med dem forbundne Last og Plage,
Det Aag er tungt, og Heeden slaaer dertil,
Da veed man tiit ey, hvor man voere vil.
10. Man kand endog ved Maalet ofte glide
Og Skade vaa sin Krone stamfuld lide,
Den, bag os var, kand komme for os fort,
Og tåge os vor Seyers Krone bort.
11. O slagtet Lam! som stedse tro er bleven.
Som Kierlighed til Dpd og Grav har dreven.
Giv mig den Kraft, at jeg til Gravens Muld
Maa voere dig af Hiertet tro og huld.
12. Naar jeg er fvag, og mig saa meget hindrer,
Saa lad mig see, hvor Kronen hisset tindrer,
Den mig engang din egen Haand skal slye,
Saa faaer jeg Kraft og Mod og Lyst paa nye.
P
. A. Arlaud, H. A. Brorsons Psalmer og aandelige Sange,
1867, Nr. 221.
Hos Pontopvidan og Guloberg findes den ikke.
Melodien (Nr. 88) er hentet fra Zincks Koralbog 1801 og
er formodentlig komvoneret af ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
