Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
At ses hvad hand fra Evighed
For Kierlighed har til dig baaret.
Som jo endnu er übeskaaret
Og evig, evig bliver ved.
3. Hvad vil du gremme dig for Livet,
Og hvad der h^rer Livet til?
GUd, som dig har det ftrste givet,
Dig og det andet give vil,
Den, Sielen Himmel-Spise rekker
Og med sin IGsu Purpur dekker,
Som er faa Hierte-huld og troe,
Skal ogsaa nok din Krop betcenke,
At du dig derfor ey tM krcenke.
Men lade det paa GUd beroe.
4. Umcelende dig det kand sige,
Naar du dig dem kun stiller for.
Da feer du i GUds Almagts Rige
Hans Forsyns Vey og klare Spor.
Den lille Fugl, vor HErre ncerer,
Sig aldrig over Trang besvcerer,
Er altid lystig, mild og vel,
Gj^r Mark og Skov til Paradiser,
Og meer, end vi, vor HErre priser.
At vi maae stamme os ihjel.
5. See Lilien i grMne Dale,
Hvem har vel fmykket denne Bruud,
Hun skulde, om hun kunde tale.
Dig fiielde for en Tidfel ud.
Blant Torne seer du Rosens Ande,
At den dig vil til Troen skynde,
Og alle Blomsters rare Top
I Tal og SkiMhed uden Ende,
Som alle sig mod Himlen vende,
Og vise dig til GUd hen op.
6. Der seer man dem i deres Smykke,
Som alle Tider mildt at lee,
At Salomon i al sin Lykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
