Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
7. Lah mich an meinem End auf Christi Tod abscheiden.
die Seele nimm zu dir hinauf zu deinen Frenden,
Dem Leib ein Raumlein gonn bei feiner Eltern grab,
auf datz er seine Ruh an ihrer Seiten hab.
8. Wann du die Todten wirst an jenem Tag erwecken,
fo thu auch deine Hand zu meinem Grab ausstrecken:
Latz horen beine Stimm und meinen Leib weck auf
und fuhr ihn schon verklart zum auserwahlten Hauf.
Wackernagel, Joh. §eermann§ geistliche Lieder, Nr. 42, efter
Devoti musica cordis", 1630.
Koch titrer, at denne Salme af Johannes Heermann
(15) er for en stor Del funget ub af 2>igteren§ egen Livserfaring.
Han sik erfare, huad bet er at bcere paa et sygt Legeme (V. l); i
Tretiaarskrigen var han ofte udfat for Farer (V. 4) osv. ForMigt
er ©almen af et faa alminbeligt Indhold, at han meget godt kunde
synge den üben at have stige færlige Omftænbtgfieber for Øie.
Den viser os et kristekgt Liv i bet§ Udsvring, Fremgang og Ud
gang: at have en sand Tro, leve gudfrygtig, lide taalmodig og dF
salig. — Naar den fromme I. K. Schade kom paa Preikestolen,
begyndte han som oftest sin Prcediken med V. 3. — Den 5. December
1757 stod 30,000 Preussere overfor 90,000 Nsterigere ved Leuthen
i Schlesien. Den vreussiske Hoer, som for sin Faatallighed blev
spottet af Modstanderne, istemte V. 2 af Heermanns Salme
som MorgenbM. En Kommanderende spurgte Kongen, om han
skulde befale bem at tie. Nei, svarede denne, med stige Folk vil
Gud idag forunbe mig Seier". Med Raabet i Guds Navn" be
gyndte han Slaget, ber som bekjendt endte med £sfterigerne§ fulb«*
stcendige Nederlag. Som man ved. var F rede rik 11. ingen from
Mand, men ved benne Leilighed lod han dog det Ord falde: Min
Gud, hvilken Kraft Religionen dog har!" — At ©almen ogsaa
i nyere Tid har ftaaet i $nbeft hos bet tydske Folk, viser følgende:
Paa et kirkeligt Moe i Eisenach omkring 1850, hvor Salmebogs-
9iøben" blev omhandlet, übcalgteS nogle 3J?cenb, som ffulbe ordne
og udgive en liben Samling af de bedste Kjcrrnesalmer. Denne
Samling skulde bet da henstilles til alle be lutherske Landskirker i
Tydstland at optage i sine Kirke-SalmebFger, hvad de saa forresten
vilde tilfsie, for at der kunde blive nogen Enheo i Salmesangen.
Denne ©almefomite udstedte da en Ovfordring til at indkomme
med Opgaver om hvilke gamle ©almer ber vare mest yndede og
mest nt)ttebe. Det viste sig nu, at den Salme, som havde de fleste
©temmer, og som hele den lutherske Kirke dernede havde lagt mest
<Stff paa, var O Gud, bu fromme Gud". (Landstad, Om Salme
bogen, S, 29).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>