Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
2. Dorotea Engelbretsdatter.
Dorotea Engelbretsdatter er indtil den seneste Tid
opgivet at verre ftdt 1635. Efter en Meddelelse as Fr. Ba rf od
fra 1862 har han sundet hendes Fødselsdag antegnet bagi den
hjelmstiernske Samlings Exsmvlar as hendes Taare-Offer". Ifplge
denne Antegnelse er hun fcht i Bergen den 16. Januar 1634.
yendes Fader, Engelbret IFrgenssM, var fßdt i
HjMndfjord 1592 af Foroelorene Vicepastor Jørgen Hanssen og
Hustru Anna Engelbretsdatter, blev Student 1614, Rektor ved
Bergens Skole 1619, Magister 1621 og Sogneprest til Domkirken
sammesteds 1647. Han Wde den 13. September 1659. Hof
nagel giver ham det Vidnesbyrd, at han var en from, stille,
gudfrygtig Mand". Han var to Gange gift, ftrste Gang med
Dorotea Due og anden Gang med Anna Wrangel, med
hvem han havde tre BMn: Hans, Ananias og Dorotea.
Hendes Wdeby, Bergen, var dengang Norges Drste By og i
enhver Henseende at agte som Nigets Hovedstad. Der dreves en
livlig Handel ikke blot af Byens egentlige Borgere og af de Kon
torste, en Levning fra Hanseaternes Velmagtsdage, men for Sommer
tidens Vedkommende ogsaa af mange fremmede, navnlig hollandske
Handelsmcrnd. Paa Byens Gader var et broget Liv, og det
manglede ikke paa SammcnDd mellem de forskjellige Nationers
Handlende, saa Avrighedens Mellemkomst ofte var nødvendig. De
mange fremmede og fra Familiebaandet lFsc Personer synes ikke at
have Mt nogen god Indflydelfe paa Byens Scedelighedsforhold.
Drukkenstab, Slagsmaal, Drab og Utugt var meget gjcengfe Synder.
Det mprke Maleri, som findes i Den norske So", hvor Bergen
skildres som et Sodoma og Gomorra, er vel fra de sidste Aartier
i det 1 6. Aarhundrede, men turde dog for en stor Del tillige passe
for den fyrste Halvdel af det 17. Aarhundrede. Thi Hofnagels
Optegnelser vrimle af Fortellinger om Manddrab, skamløs Utugt
og Svireselskaber hos h>ie og lave. Imidlertid er det med Rette
sagt: Den livlige Handelsstad frembud mange Anledninger til at
komme i BerMse med Udlcrndinge, ligefom Kontorets altid skiftende
Befolkning allid bragte nye Elementer md i Byen. Den stcerkt
fremtrcedende Modscetning mellem de to Nationaliteter kan ikke have
undladt at Me en vcekkende Indflydelse paa Stadens norske Be
folkning", i)
Ved Siden af store Udskeielser var der i Bergen tillige An
tydninger til et ikke saa lidet kraftigt Aandsliv. Byens aandelige
Sentrum maa Bispegaarden og Kathedralskolen antages at have
vceret, og paa Bergens Bispestol sad i det 17. Aarhundrede dygtige
og — Jens Skjelderup fraregnet — endog fremragende Momd.
>) I. Nielseu, Bergen fra de oeldste Tider indtil Nutiden, S. 324.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
