Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
Sogneprest til Flesberg og 23. September 1843 til at vare Sogne»
prest i Fredriksstad. Som saadan udncevntes han til Provst i
Nedre Borgesyssel den 20. November 1848. Han d^de den 12.
September 1853. Landstad, som dengang var Sogneprest paa
Frederikshald, satte ham et vakkert Minde i en Sang, hvormed han
Mskede hans stille Grav at smykke".
Derhen jeg gaar med sorgfuldt Sind,
og rundt omkring med Graad paa Kind
staa Menighedens Lemmer.
Den Krans — det er den bedste dog,
som lcegges paa vort Kistelaag,
naar Gud i Fred os gjemmer.
Hans Kraft var ikke vegen bort,
hans Blik var lyst, hans Forraad stort,
hans Sind ti! Gud var bKet.
Naar Blomsten staar i fagrest Skrud,
den samles ind og skilles ud
og blir til Kransen fKet.
Tak for den Stund, blandt os du var,
for Vidnesbyrdet, som du bar
i Gjerning og i Tale!
Det vender ei, tilbage tomt,
det er vor TrM, der falder somt
i dybe, stille Dale.
Hans Bidrag til et nyt Pfalmevcerk for den norske Knke"
udkom 1843. Samlingen indeholder 100 Salmer, hvoraf 1 er
omarbeidet efter St h ens Vandrebog, 44 efter Kingos Salmebog,
13 efter Guld bergs og 12 efter Brorsons Froens Rare
Klenodie". 26 ere oversatte fra den fvenske (Wallins) Salmebog
og 2 fra det Tydske, nemlig Nr. 46 (aflohanEusebius
Schmidt, t 1745) og Nr. 50 (as Mikael Franck, -f 1667).
Endelig ere 2 originale, nemlig Nr. 51 og 78. Hans Omarbei
delse af Kingos Nu kommer Vaar" (Nr. 30), som er saa fri,
at den snarest maa gjcelde for original, blev, delvis omgjort af
V. A. Wexels, indlemmet i dennes Pfalmebog", 1849. og gck
derfra over i Kriftiama-Tillcegget", Nr. 608: O Naadens
Arups Omarbeidelfer fjerne sig i Regelen altfor meget fra
Originalens Aand og Udtryk, faa de gamle Salmer ofte :kke ere at
gjenkjende. De have heller ikke den Kraft og Inderkghed, fom man
venter at finde ien Kirkesalme. Den norske Kirke har a! Grund
til at vcere fornMt over, at dens Salmebog ikke blev samlet og ud
arbeidet af ham. Han havde utvilsomt en levende Interesse for
SalmebogssMgsmaalets heldige LMing, noget, hvorom hans Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
