Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
610
med saa megen Venlighed overrakte Bcer og har, hvor forskjellige
vi end vare i mangt og meget, vedligeholdt sig med stor Hjertelighed
indtil det sidste" ’).
Disse to nMes atter i sine ftrste Studenterdage. Vi vare
i denne Tid, forteller L., nesten daglig sammen, vekslede Tanker
og Folelser, Gleder og Savn, fulgtes ad hjem i Ferierne og leste
tildels sammen, da vi vare komne faa langt som til den hellige Skrift
og iser fplte Trang til at tale med hverandre om alle disse Ting,
som vare skeede". Og det begav sig, der vi saaledes talede og be
fpurgte os med hverandre, kom Jesus selv ncer og vandrede med
os. Vi vare Daarer og senhjertede til at tro alt det, som Profeterne
have sagt. Men han oplod os Skrifterne; vore Hjerter brendte i
os, der han talede med os paa Veien; vore aabnedes, og vi
kjendte ham, at det var Herren" 2).
En anden af hans Studiekammerater, med hvem han i hine
Aar oftere kom sammen, var hans Slcegtning, Petter Schnitler,
der dpde som Sogneprest til Vang i Valders 1844.
Vi mMes i hine Dags,
der bugne af Haab og Mod,
vi kappedes om at drage
Nering af Kundskabs Rod;
saa mangen Aften i Vennefred
blev gavnlig for os og god^).
Det ftlgende Aar — i December 1823 — tog han Anden
examen med Karakteren I^Mg,diNB og begyndte nu, saavel cfter
egen Drift som sin Faders Dnske, paa det theologiske Studium.
Men da det faldt vanskeligt for hans Foreldre at holde ham i
Kristiania, overtog han i Juni 1825 en ham tilbudt Huslererpost
hos Ritmester Bergh i Gran paa Hadeland. Med opsparede 100
Spd. i Lommen vendte han ester et Aars Tid tilbage til Hoved
staden for at fortsette sine Studier. Han lMte de theologiske
Lcerere Hersleb og Stenersen, hvis Forelesninger vare saa
meget mere velgjørende, som der dengang i den theologiske Literatur
ikke var Adgang til at erholde exegetiske Vcerker, der vare byggede
paa den rette Trosgrund". Idet Landstad udtaler sig saaledes,
lcegger han til: Ak, hvad var det ikke for en jammerlig theologisk
Literatur, som da ncermest forelaa os! Alt var fyldt med den
fladeste Rationalisme eller havde en stoerk Efterfmag deraf. Det
var en Overgangstid med Uklarhed og Vakten, og faa vare de, forn
bare et klart og kraftigt Troesvidnesbyrd om Herren og stode paa
et fast luthersk-kirkeligt Standpunkt. Hvor vcrkkende og velgjørende
var ikke da for mange af os det sterke Ord, som opsteg fva de
danske Sletter og blceste som et Foraarsveir over de d/sde Marker!
’) Luth. Kirketidende, 1863. Nr. 14. °) Anf. Skr. S. 213.
Sange og Digte", S. 261.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
