Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
Zoretage hvortil Bedømmelsen maatte have givet Anlednmg, og
hvortil der for Migt sindes at vcere tilstrekkelig Grund. — Slut
telia antyder Sognepresten ogsaa, hvorledes han tcenker sig, at der
i sin Tid burde forholdes med den nye Salmesamlings
4il Kirkebrug. samt at det maatte vcere Mskeligt at faa istandbragt en
mettet og autoriferet Udgave af de celdre Samlinger, som fremdeles
maatte blive at benytte vaa mange Steder i Riget" ’).
Den 7. Oktober 1852, samme Dag som Landstad fyldte stt
50de Aar, blev det ved kongelig Resolution overdraget ham at ud
.arbeide Udkast til en ny almindelig Kirke-Salmebog i det vesentlige
4 Overensstemmelse med den af ham forfattede Plan. Desuden blev
der tilstaaet ham LM til en Kapellan, som skulde bistaa ham ved
UdfMlfen af hans Embedsforretninger i den Dd, han mrkede for
Salmesagen. Til at vcere Kapellan blev Pastor Karl W N le
S^aa tog da Arbeidet sin Begyndelse Det gav mig, siger
.han, manae Glceder, men ogsaa mange Bekymrmger, og mangen
stille Nat har seet mig sysselsat dermed »). Jeg tilstaar, at det ofte
har vceret mig et pinligt Arbeide. Vel har jeg under denne Syssel,
der har optaget faa mange Timer af mit Liv, havt mange glade
Stunder for Herrens Aasyn, men der har ogsaa vceret meget, som
trykkede mit Sind. Jeg vil blot ncevne dette ene: Bogens ov
bj^iede Bestemmelse, at vcere Menighedens Kirke-Salme
bog, at vcere Organet for Menighedens Bekjendelfe, BM og Lov
sana under Gudstjenesten saavelsom i Hjemmet. Naar man ellers
faar noget istand as eget eller andres, saa kan man lade det lM
for det, det er; duger det noget, saa er det vel, duger det ikke, saa
kan enhver lade det ucenset. Der er ingen Skade steet. Men her
var det anderledes. Her skulde bydes noget, hvormed Memgheden
kunde vcere tjent, som tilfredsstillede baade dens Trang og dens
Nnster, og som svarede til sin ophKde Bestemmelse. Denne Tanke
har trykket mig. og har krcevet megen Selvfornegtelse — om ieg
saa maa kalde det - ved Afgisrelsen af de mange t
Saaens Enkeltheder. Men saa har det trMet mlg, at zeg Ute selv
Akaldet er Ichet til denne Gjerning, men at jeg af ganske Hzerte
char saat: Herre, send en anden’. Men da jeg ved den glen
taane Ovfordring troede at fornemme, at det var min Herres Vche,
at jeg skulde gaa, saa gik jeg. og saa har jeg ved Guds HMp
Hjort det saa godt, jeg kunde" °). . . , «.
Der var ogsaa i hine Aar flere ydre Omstcenwgheder som
kunde trykke eller gjitte Sindet modtageligt for kuende
Aaret ftr Salmeboasarbeidet blev ham overdraget nnstede han en
tjcer SOer Petrine, gift med Presten Th^nnessen’), ttgesom
’) Deparlements-Tidende, Oktober 1852. 2) Fredrikshalds Kaldsbog^
°) Om ©almebogen, S. 3. 4) Sange og Digte", S. 276.
ii. 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
