Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Viser", og indgav 2lnføgning om at faa den autoriseret til Brug
som Salmebogstillcrg ved Straffeanstalterne. Denne Anftgning blev
fenbt Landstad til Erklceriny. I Skrivelse af 10. April 1858
afgao &an sin @rflæring, og da det af denne klart fremgaar, hvilken
Stilling han inbtog til den grundtvigste Retning i Almindekghed
og til den grunbtmgffe ©almefang i ©ærbele§§eb, — da Grklcrringen
beSuben er et £)rb, som til alle Tider fortjener at I)øre§ og gjemmes,
stal jeg her meddele ben i et nogenlunde fuldstomdigt Uddrag:
,,JJSaa to Salmer nær, der ikke ere hentede langt borte, er den
hele Samling ordlydende udstrevet af Pastor Fengers Tillceg til
den evangelifi-kristeligs Salmebog", ber er udkommet i Kjpbenhavn
f. A. og som efter Tilladelse benyttes ved Kristianshavns Kirke,
hvor Übgit)eren er Prest. Samlingen er, ligesom bet Magazin,
hvoraf den er taget, et Forftg paa at gjøre den grundtvigfle Tone
og Stemning forherstende i Kirken ogsaa hvad Salmesangen angaar.
3lf de 54 Nr., ben inbe^olber, ere de 38 af Grundtvig,
enten originale eller bearbeidede paa ben af ham scrdvanlige Maade,
at bet givne ncesten forsvinder for at tjene hans egen Genealltet.
For Resten er der 4 ©ange af Ingemann, 4 af H. A. Br.or
fon, og be øvrige 8 af ligefaa mange forskjellige Forfattere, nemlig
N. Brorson, Kingo, ’ Ewald, N. Brun, Oldenburg,
Agerbek, Liebenberg og Ph. Nikolai (overfat af underteg
nede), en Salme af hver. . Nogen egentlig Folkesang er her, saamdt
jeg ser, ikke, undtagen hvad ntan behager at kalde saa.
Vovulcer eller folkekjcer hos os er tngenlunbe den grundtmgsks
©alme eller religiøse Digtning og vil neppe nogenfinbe blive det.
Det samme mener jeg er Tilfceldet med den ingemannste, og maa
end disse begge indrMmes fin Plads i vor Kirkesalmebog, faa maa
be dog ikke angive den herskende Tone, hvis Salmebogen stal svare
til fin Bestemmelse og derfor blive folkekjær.
Af det anfMe viser det sig noksom, at den steensrudste sam
ling er et eensidigt Udvalg i grundtvigst Retning. Der er mstnok
fljMne Blomster i dette Knippe, og der er enkelte vcerdifulde ©almer,
som jeg ogfaa har tcenft at foreflaa optagn«; men ben ftørfte Del
af dem har jeg anseet utjenlige til kirkelig Brug. ©amltgen, der
iffc bærer nogen bestemt Bekjendelses Prceg, kan med sme lystige
Melodier oiftnof meb Opbnggelfe benyttes som en gubeltg Vlsebog,
men passer efter min Mening ikke til gildstjenstkg Brug t Krrten.
Den grunbtoigffe Salmesang, fornemmelig af ben senere Tids Pro
duktion, er i Tone og Stemning altfor lidet alvorlig og ydmyg M
at oære kirkelig. Der er ingen Hunger og Sørft efter Retfoerdrghed,
men SKættelfc i Beskuelse og Besiddelse. Den übtaler — Me som
enkelte Übbrub af frimobtgt og opløftet Sind, men som noget ved
varende - en jublende ©Icebe, en legenbe Lyst, ben fulde Forms
nings Fryd og, som mig synes, en altfor dristig Stolen m stn
SBarneret og sin benaabebe ©tanb, som var det tffc ben sultende,
4ri*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
