Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI
indices, and maps by Dr. Gudbrand Vigfusson. Oxford 1878. Anført
efter Bind- og Sidetal.
Thj. VSS., Thj. VSS. Skr. — Det kongelige norske Videnskabers Selskabs
Skrifter. Trondhjem. Anført efter Aargang og Sidetai.
ualm. — ualmindelig.
Udt. — Udtale, Udtalen.
udt. — udtales, udtalt.
Vapnf. s. — Vapnfiröinga saga, Jjåttr af I>orsteini hvita, osv., besørget og
oversat af G. Thordarson. Kjøbenhavn 1848. Anført efter Udgavens
Sidetal.
Vigf.-Cleasby — An Icelandic-English dictionary, based on the ms. collections
of the late Richard Cleasby, enlarged and completed by Gudbrand
Vigfusson. Oxford 1876.
VL. — Jordebog over Vincents Lunges Gods i Norge affattet omkring 1530.
Utrykt, i Lunds Universitetsbibliothek. No. 24.4; benyttet efter
Kigs-arkivar Langes Afskrift i Rigsarkivet.
Yngl. s. — Ynglinga saga.
* foran en opgivet oldnorsk Navneform betyder, at der ikke haves nogen
direkte Hjemmel for den fra den Tid, da Navnene skreves i oldnorsk
Form, men at den blot er sluttet, f. Ex. efter Navnets Form i Nutiden
eller i yngre Optegnelser.
1 efter en Navneform, der er paafaldende eller aabenbart urigtig, skal
gjøre opmærksom paa, at den virkelig findes saaledes i den benyttede
Kilde.
Et Aarstal efter en anført Navneform betyder, at denne er funden i en i
Rigsarkivet bevaret Jordebog eller lignende Kilde fra det nævnte Aar.
De Forkortelser, der ere anvendte ved en Del Amts- og Herredsnavne, ville
være forstaaelige uden nærmere Forklaring.
Med Hensyn til de i Opgaverne om Navnenes nuværende Udtale
benyttede Lydtegn er følgende at bemærke:
En Bue over en Vokal betyder, at den udtales kort, — en horizontal
Streg, at den udtales lang (a, ä).
Med é, i, O, XI, y betegnes lukt Udtale af vedkommende Vokal. Aaben
Udtale er tildels særlig fremhævet ved at benytte Tegnene g, Q, U, y.
<lt It Vii t udtrykker mouilleret (palatal) Udtale af disse Konsonanter
(som om en i-Lyd var kommet til i Udtalen), saaledes som man har den i
store Dele af Landet i Ordene 0(ld, alle, inn, Mann, kritt (Intetkjonsform
af Adj. kvit).
k er den bløde (palatale) Lyd af k, som i Kjedel, Kile, Kjos, Kjøl.
t er «tykt» (kakuminalt) 1, som man hører det østen- og nordenfjelds i
Ola (Mandsnavn) eller i Slaar.
hl betegner den Udtale af 1, som høres i en stor Del af Landet (ikke
ganske ens overalt) i litle (lille), Hasl (Trænavn) eller i Salt.
Tegnet ’ efter en Stavelses Vokal betyder, at Stavelsen har
Enstavelses-Tone (som i Fjorden, Huset), og Tegnet \ at den har Tostavelses-Tone (som
i Fjorde, Huse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
