Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
Kraki — Krokr. 169
Kraki (M.) var almindeligt norsk Mandsnavn i den senere
Middelalder. Endel Stedsnavne, især i den nordlige Del af Landet,
som kunde synes sammensatte hermed, synes at være at
henføre til kraki m., vel snarest i Betydning: vantrevent Træ, og
ere derfor ikke medtagne her. [Jfr. NG. II 27. 29. 71. 300.]
Krakestad 114 Kraakstad (Krakæstader 1306, DN. II 72), udt.
krakasta.
Kratorp 110 Høland (Krakaporp 1356, DN. II 271), udt.
kratørp.
Krakerud 50 S. Odalen.
Kraby 173 0. Toten (Krageby 1517, DN. IV 788), udt. kr a ly.
Kraakdal 206 Orkedalen (af Krakadalom AB. 55).
Kråkr (M) brugtes meget paa Island, dog ikke før 12te
Aarhundrede. I Norge kun i de efterfølgende Stedsnavne og mulig
i det kun i latiniseret Form kjendte Kr a ko, Navn paa en
Kannik ved Apostelkirken i Bergen 1298 (DN. IV 38).
Krakxgardr, Gaardpart i ld, anført 1360 i DN. III 251. [Ikke
i NG. I.]
Kraksrud i Vaaler Sml., anf. 1357 i DN. III 239 og i RB. 484,
paa det sidste Sted skr. Kraakxrud.
Krakstad 97 Norderhov (a Krakstadum 1422, DN. III 475, jfr.
II 618), udt. krdklsta.
Krakstad 34 0. Moland, udt. ligesaa.
Kraksøen 4 V. Moland, udt. krakks- (kan mulig komme af
Krakk, Skammel).
Kristin (Kv.) er indkommet i de skandinaviske Lande allerede i
Ilte Aarh.
Kristinarud i Bamle, anf. 1333, DN. I 183 (gaaet ind under
Surtedal).
Kristisæteren 31 Vestnes (1610).
Kristvik 49 Kvernes; kaldes nok nu blot Vi’^a.
Kristivik 167 Skogn (1610).
Krökr (M.) findes kun et Par Gange som Mandsnavn i Norge
(DN. I 157, V 102). Krogh er fundet som Navn i Bohuslen
1520, men kunde ogsaa være = Kråkr. Af de følgende
Steds-navne kunne saadanne som Kroksrud og Kroksvold vel tildels
forklares af Appellativet krökr, der forekommer ofte
usammensat som Stedsnavn i Betydning: Bøining, Indbugtning o. lign.
I nogle Tilfælde kan der være Spørgsmaal, om vi ikke i lste
Led have kråka brugt som Personstilnavn eller som Elvenavn,
hvilket f. Ex. bevislig er Tilfældet med Kraakstad paa Folio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
