Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Megin — Mdrekr.
Megin (M.) lindes nogle Gange som Mandsnavn i DN. (IV 347,
350; V 239; IX 232). Heraf kunde komme:
i Meigliinsøyne, en af Skatteøerne nordligst i Øieren, DN. V
650 (1477).
Meinstad 24, 3 Kviteseid.
Meinstad 38, 1 Fyresdal.
Meinset 15 Øre; kaldes nu Ransgaarden.
Mikjåll (M.) synes ikke at have været meget brugt i Norge i
Middelalderen. [Jfr. NG. III 237.]
Myksvold 64 Lindaas (Mikjalsuollir DN. XII 158, 202, 226), udt.
my’Jcks- eller my’ s s-,
Mikkelsgaarden 4 Værdalen (Mykelsgardh AB. 121), udt. nu hels-,
[Mildriör (Kv.). Ikke usædvanligt Kvindenavn i Norge i
Middelalderen. Endnu brugt paa flere Steder (Miläri).
Mildriöarruö (Mildridurud, DN. IV 323, 1361), nu forsvunden
Gd. i Aker, NG. II 121.]
Moldi (M.). Der er neppe andet Exempel at anføre paa dette
Navn, end Æven tyrfigur en Molde Berserk i Svarfdæla saga, og
dog er der efter de flg. Stedsnavne vel al Grund til at tro, at
det har været brugt som Mandsnavn langt tilbage i Tiden.
Mollestad 10 Onsø (i Moldastadum, Mollastadum RB. 487, 514).
Moldstad 69 Ringsaker, udt. møUsta.
Moldstad 202 V. Toten (Moldæstada, Gen., 1345, DN. I 235,
jfr. IV 327. II 329), udt. mø’U-,
Moldstad 107 Gran (af Moldastadom AB. 102), udt. ligesaa.
Mollestad 32 Birkenes, udt. malle-.
Moldestad 70 Selje, udt. malde- (hørligt d).
Moldestad 13 Breim, udt. ligesaa.
Moldtu 60 Herø Sdm. (Moltunn 1603), udt. målltü.
Moldtuen 36 Ørlandet (Moldatun Landn. 270), udt. malltüa.
Mörekr (M.) hører til de yderst tvivlsomme Mandsnavne paa
-rekr, der alene bero paa middelalderske Skriftformer af
Steds-navne.
Morstad 260 Gran (a Morexstadum 1333, DN. III 156; af
Morig-stadum AB. 102), udt. morsta.
Anm. Den virkelige Oprindelse til Navnet er maaske at søge i
Elvenavnet Mora (endnu bevaret i Børseskognen nordenfjelds),
der tør være dannet af Mor f., Skogholt (se under Ordet i
Aasens og Ross’s Ordbøger). Der gives adskillige Stedsnavne,
som nu begynde med Mor-, men disse udtales med aaben
Vokallyd og komme dels af Plantenavnet maSra (galium
boreale), dels af Insektnavnet maurr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
