Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skngi — Skapti.
219
Skaset 6 Børseskognen (Skadasæter AB. 58; Schagßett 1667).
[Jfr. NG. XIV 292.]
Skaland 201 Vefsen (Skadhaland AB. 88), udt.
skålann-Skavold 21 Gildeskaal (Skadeuoll 1520), udt. sTtavåU, alm.
skr. Skougvold.
Skaagset 122 Inderøen, udt. skågset eller skåset, skrives AB.
7 Skaufuosætr og NRJ. II 223 Skoffselther; det maa altsaa
vel være af anden Oprindelse, jfr. Thj. VSS. 1882 S. 21.
Skagr (M.) kunde tænkes at have været et Mandsnavn, stærkt
bøiet Sideform af Skagi. Det i DN. I 476 (1419)
forekommende Skåk er neppe særdeles gammelt1.
Skakstad 10 Eidsberg (i Skakstadum RB. 159), udt. skåkksta.
Skaghsrud i Botne, anf. RB. 75 (er gaaet ind under Gausen).
[Skalmi eller Skalmr (M.) kan ikke paavises i Norge brugt som
Personnavn udenfor Stedsnavne. O. Nielsen S. 84 har
Skal-mir som Navn fra en dansk Runesten og flere danske
Exempler fra MA. Skalmi Andes ogsaa som Tilnavn (K. Rygh S.
55)2. Det nævnte Mandsnavn antagelig Iste Led i
Skalmstad 4 Øier (Skalme- St. 139. OC.2 274).
Mulig kan ogsaa det paa nogle Steder forekommende Navn
Skalmaruö (nu mest Skjelmerud) og enkelte andre
Gaard-navne forklares paa samme Maade. NG. IV, 1 161 f.; jfr.
II 131. II 309. III 258.]
Skamkell (M.) er kun paavisligt i et enkelt islandsk Exempel
fra 10de Aarh. (i Njaals Saga). De følgende Gaardnavne
kunde maaske forklares deraf. Skam il, Skammel Andes
som dansk Mandsnavn i Middelalderen og er ogsaa der søgt
forklaret af Skamkell3.
Skammelsrud 158 Rakkestad (skr. saa allerede i VL.), udt.
skåmmæls-.
Skammelsrud [Skainmuls- NG. I 151] nævnes i St. som Part af
Fossum i Trømborg Sogn i Eidsberg.
Skapti (M.) kjendes som Mandsnavn kun fra Island, hvor det
forekommer oftere; allerede en Søn af en Landnamsmand heder
saa (Landn. 79).
1 Det i Aasens Navnebog anf. Skåk, som nu bruges i Sogn, er det til
Fornavn overgaaede Tilnavn fra Adelsfamilien Skåk, af hvilken en Gren
har været bosat her og endnu har Efterkommere af Bondestand.
2 [Jfr. A. Olrik i Danm. gl. Folkev. VI 208 f. (S. Bugge).]
8 [Jfr. A. Olrik i Danm. gl. Folkev. VI 207—210. (S. Bugge).]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
