Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gende med sin vældige Masse, med de sprækkede,
grønne Gletscher nedover Fjeldsiderne.
Snart ere vi landede i Kinservig ved den
store, temmelig plumpe Stenkirke. Her begynder
den tildels meget bratte, men ikke lange
Opstigning. Den smale Sti slynger sig opad
Bjergskraa-ningen tilvenstre. (Paa høire Haand har man en
Elv, der nede i Dalen forener sig med „Kinsa,“
der ikke har saa liden Vandmasse). Veien er
paa et Stykke muret langs Fjeldsiden i
Trappetrin, nedenunder har man i Dybet den brusende
Elv omgiven af tæt Furuskov. Er man oppe,
har man for sig en flad Fjelddal, i hvis Bund
et fiskerigt Vand, i Baggrunden en anseelig Fos.
Midt i Dalen er en Sæter (Gryting) og for
Enden en større (Dalamot); her kan man passende
tage Nattekvarter, naar man ved Middagstider
har taget fra Utne. Man faar altid et Leie i
Fjøset, Kreaturene ligge ude og filosofere i
Maa-neskinnet paa Sætervolden; kun en Patient kan
staa inde i sin Baas, men forstyrrer os ikke i
vor Søvn ved sin ensformige Drøvtyggen, værre
er maaske det „sorte Kavalleri," der i Tusindvis
kaster sig over os som „gefundenes Fressen" og
lystig springe omkring paa os. Men man maa
ikke tage det saa nøie, det hører ligesaavel med
til Sæterlivet som Rømmegrøden og Melkeringen.
— Fra denne Sæter følger man en anden Dal i
vestlig Retning. Veiviser behøver man her lige-
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
