Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
koselige Støl, Solheimkjær, frem, og da vi
for-gjæves søge at fremlokke menneskelige Væsener,
saalangt vore Stemmer kunne naa, lade vi, som
om vi ere hjemme, (vi kjendte forøvrigt Eieren
meget godt), og forsyne os med saa megen Melk
og Fløde, som vi ønske. Det er Noget, man i
lignende Tilfælde almindelig gjør tilfjelds og lader
• et passende Kvantum klingende Mynt til de
venlige Sæterpiger erstatte den forsvundne Melk.
Imidlertid sank Solen stadig lavere paa
Hori-zonten, og vilde vi naa frem, inden det blev mørkt,
maatte vi skynde os. Vi havde haabet ved nedre
Ende af det 1 Mil lange Bordalsvand at finde en
Baad, men det Haab slog feil, og den yderst
elendige Fodsti, der fører langs Vandet, gjorde
os Marschen meget besværlig. Inden vi naaede
Midten af Vandet, „dandsede Solen paa
Hauke-lidfjeld", — spredte sine sidste oplivende Straaler
ud over det øde Landskab og overlod til os i
Aftenens Mørke at finde frem gjennem Ur og
Myr, saa godt vi kunde. Ved Solens sidste Straaler
saa vi paa den anden Side Vandet Storegutstølen,
hvortil Mindet knytter sig om den af A. O. Vinje
besungne „Storegut“.
Omsider skimtede vi mod Horizonten
Havre-dalsstølen, der er en forholdsvis god Bygning, da
den tidligere har været beboet baade Vinter og
Sommer, — vækkede Folkene, der allerede havde
lagt sig, bleve med stor Forekommenhed mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
