Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ad en Omvei. Imidlertid kravle vi fremad med
Maalekjæde og øvrige Apparater, — Kløften
udvider sig, Dalbunden synker, og pludselig styrter
Bækken skummende igjennem et trangt „Juv“ ned
til den smale flade Dal, der egentlig bærer Navnet
Kvandalen. Et Par Rypeflokker og Spor af
Rensdyr ere de eneste Tegn paa levende Væsener,
vi hidtil have stødt paa. Men Manden med
Hestene — hvor bliver han af? Der — høit oppe —
kommer han frem paa en Fjeldskrænt. Han
raaber og vinker, hvorfor et Par af Folkene klatre
op til ham. Det varer længe — omtrent en Time,
— inden de komme tilbage og fortælle, at de have
maattet fire Hestene ned i Touge, thi paa anden
Maade var det ikke muligt at komme frem. At
man ogsaa tidligere har forsøgt at komme frem
med Hest denne Vei, kunde skjønnes deraf, at
der laa Benraden af en Hest, som ikke havde
været saa heldig at komme uskadt fra Forsøget.
Nu begynder det at regne, Græsset i de bratte
Bakker bliver vaadt og glat, Bækkene svulme
op og danne hele Fossefald, der i Kaskader
skumme ud over de nøgne, sorte Fjeldsider. —
Herved bliver vor Veibefaring betydelig
vanskeliggjort, vi maa gjøre flere Omveie, — maa vade
gjennem Bækkene og komme først, efterat Mørket
er faldt paa, vaade og udmattede frem til øverste
Støl paa Suldalssiden — beliggende omtrent
2,400 Fod over Havet. Over den af Kreaturerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
