Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vor Fjeldtur. Den almindelige Færdselsvei gaar
over et meget høit Skar til Gaarden Botten i
Røldal, men da vi for den paatænkte
Veiforbindelse maa søge et fladere Terrain, se vi os nødte
til at arbeide os frem gjennem Bratlandsdalen
langs Elven. Vi finde snart, at Naturen i det
Hele taget svarer til, hvad vi hidtil have seet af
Suldal, thi mellem bratte, fremspringende, for det
Meste skovbedækkede Fjeldrygge vrider Elven sig
som en anstukken Orm, og i meget ujævne Bugter
og Bakker fører Gangstien frem forbi de faa
Gaarde, der have klemt sig ind i disse Afkroge.
Nys før man naar Røldal, udvider Dalen sig lidt
og danner Lonevandet, ved hvis ene Bred
Gaarden Lone udbreder sin lille dyrkede Flade til
velgj ørende Af vexling med de vertikale Omgivelser.
En Baad fører os hen over det klare, lysegrønne
Jøkelvand, Dagen siger os Farvel, og Natten
breder sagtelig sit Slør ud over denne ensomme
Forsænkning i Jorden. En Fos lyser endnu i det
Fjerne, men den fortæller os kun om vor
Ensomhed. Maanen glider frem over Fjeldryggen,
titter ned til os og anstrænger sig for at oplyse
det mørke Dyb med sit blaalige Skjær, — men
den kaster kun Skyggerne endnu længere og
mørkere, og gjør Fængslet endnu trangere omkring os.
Imidlertid ere vi naaede frem til Gaarden
Lone. Kun sjelden søge ukjendte Reisende frem
gjennem disse Egne, og vort Besøg er derfor en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
