- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1869 /
4

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er en reen Ubetydelighed sammenlignet med Tilgangen idethele
og kan betragtes som en næsten forsvindende Störrelse. Det maa
ogsaa bemærkes, at det endnu kun er en forholdsviis ubetydelig
Deel af vore Rypetrakter, som hidtil have været besögte af
Rypejægerne, og hvor saaledes ogsaa endeel Bekkasiner ere bievne
fældede, medens den ulige större Deel af disse Fugle have levet i
en saa uforstyrret Ro baade under og efter Forplantningstiden, at
maaskee de ®/io Dele af dem aldrig under deres Ophold hos os
have hört saa meget som et Skud, uden det skulde være Knaldet
af en eller anden Reenjægers Rifle.

Foruden paa det egentlige HöiQeld klække
Dobbeltbekkasinerne ogsaa, ihvorvel mere sparsomt, i de til dette nærmest
grænd-sende Dele af Birkelierne paa flade og sumpige Steder i disse,
hvor Skoven ikke staaer altfor tæt. Isærdeleshed i Nordland og
Finmarken træfles Bekkasinerne almindeligt inden denne Region.
Et ligeartet Forhold finder ogsaa Sted med Dalryperne i de nævnte
Landsdele, hvor de langt hyppigere forekomme i Birkeskoven end
i Yidieregionen, medens Forholdet i det sydlige Norge er omvendt.
Aarsagen til denne Forskjel maa væsentligst tilskrives Birkeskovens
og Vidiekjærrenes forskjellige Forekomst eller Udbredningsmaade
i det nordlige og sydlige Norge.

I sidste Halvdeel af August gaaer Bekkasinernes Bortflytning
fra Fjeldene raskt for sig. Efter Udgangen af den nævnte Maaned
seer man kun sjelden en og anden Bekkasin paa Fjeldet. I
Nordland derimod (Lofoten og Vesteraalen) pleie Bekkasinerne at blive
liggende indtil henimod Midten af September. (Yed Christiania
har jeg et Aar skudt min sidste Bekkasin den 19de og et andet
Aar den 25de September).

Enkeltbekkasinen spiller, omendskjöndt den er en
almindeligt forekommende Fugl overalt i Landet ligefra Lindesnæs
til Nordkap, en saa ubetydelig Rolle som Gjenstand for Jagt, at
jeg i nærværende Forbindelse ikke videre skal opholde mig ved
samme. Foruden paa alle de samme Steder som
Dobbeltbekkasinen, klækker den ogsaa almindeligt i Lavlandet i det sydlige
Norge. Der skydes neppe meer end een Enkeltbekkasin for 20
Dobbeltbekkasiner, idetmindste ikke paa Höifjeldsjagterne. I
Nordland, f. Ex. paa Hadselöen, Langöen og Yestvaagöen i
Yesteraalen, er den forholdsviis hyppigere end i det sydlige Norge og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1869/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free