- Project Runeberg -  Den norske Turistforenings Aarbog / for 1869 /
15

(1868)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eller de Hundreder af Ryper, som paradere i Bartiis
„Optegnelser af mit Jægerliv.*

Foran en stor Tværsæk af sort Læder stod den ene Jæger
og yttrede med et misbilligende, spörgende Udtryk i Ansigtet sin
Forbauselse over, at al denne Mængde Sager skulde med, men
fik blot til Tröst af den, der lod til at være selvbestaltet
AnfÖ-rer, at han endnu maatte söge at faa Plads til en halv
Björne-skinke, som han vilde finde borte i Kassen i den mörke Krog.
Her stod den tredie i dette Klöverblad ivrigt beskjeftiget med at
fylde sin Pung med Haggel, som han möisommelig skrabede
sammen fra et stort Papir paa Kassens Bund, og smaabandede over
den slurvede Indpakning, som havde skaffet ham det Bryderie at
samle de af Papirposen udrystede Haggel sammen fra de
utroligste Steder, hvor de havde forvildet sig hen. Idet han rettede
sig op sagde han: „Ja det var bra; kom her og tag denne
Skinken væk; for nu holder jeg netop paa at öse op alle Haglene,
som har samlet sig i Papiret under den, og deraf er jeg nu kjed,
og forresten er det accurat, som om Haglene vare levende, jeg
slgönner ikke dette*. „Da skjönner jeg det dog ganske let*,
ud-bröd den anden leende og holdt forsigtigt Skinken langt fra sig
„for heraf drysser Mark i hougeviis — oger Grisetrichiner
usynlige, saa er sg’u Björnetrichiner af en kraftigere Sort. — Nei see
hvor de Camalier sprette*.

„Ja var det ikke som jeg sagde, at Haglene vare levende*
— löd det fra Krogen; „men er de först paa Pungen, skal de
blive der og endda være glade, om de slippe at komme i
Geværet*.

Under Latter löd det fra AnfÖreren: „Lad dem kun fölge
med, saa dræber Du ialfald noget ved Skuddet; men hvis det var
tænkeligt, at Du traf Rypen, saa var den jo markstukken, før den
faldt til Jorden — og det er da i tidligste Laget selv i
Sommervarmen.14

Uden at tage Tvivlen om hans Skytterfærdighed ilde op,
udbad Eieren af de levende Haggel sig Tilladelse til snarest
muligt at expedere Skinken Fanden i Yold — saa den ikke skulde
gjöre Alt levende: men dette blev bestemt nægtet af AnfÖreren,
som med Erfaringens Sikkerhed paastod, at de med Tiden nok
skulde lære at sætte Priis paa den, selv om den nu skjulte mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntfaarbog/1869/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free