Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelig Rallen i Krogen, hvor Jon sad, og saa, at han holdt paa at
falde af Krakken med Ansigtet fortrukket til den ene Side og
Tænderne sammenbidte over Tungen. Vi sprang til, og Jörgen
holdt ham oppe, medens jeg i Mangel af bedre Instrument fik
trykket Knivskaftet ind mellem Tænderne paa ham, for at han
ikke skulde bide Tungen af sig, og efter en halv Times forenede
Anstrængelser med Gnidning og koldt Vand og Hofmannsdraaber
og Brændeviin og varm Kaffe og Gud veed, hvad vi ikke brugte,
fik vi ham saavidt, at han troede, han kunde sove lidt i min
Köie. Han sov nu i to Timer, og da han havde spiist lidt,
troede han nok at kunne gaa tilbygds, naar jeg vilde stötte ham.
Yi sagde da Farvel til Svend og Jörgen, som gik til Land og paa
Tilbagevtien skjöd en vakker Elg,’ — og vi begyndte derpaa den
traurigste Skovvandring, jeg nogensinde har havt. Det passer ikke
synderlig til Toddy og munter Peisvarme at beskrive de
Stemninger, hvori jeg snart kom, da Jon efter en Times Vandring
lagde sig ned og i den roligste Tone böd mig Farvel og takkede,
fordi jeg havde stelt saa godt med ham. Nu kom en anden
Variation af „das Liedclien von der Reue“, og det var alvorligere
Toner; thi jeg var jo igrunden Skyld i, at han var kommen ud
og havde overanstrængt sig, skjöndt jeg ikke godt kunde vide om
hans utidige Vanddrik. Jeg lod ham hvile og faa Lov at bide i
mit Lommet0rklæde, som jeg fugtede i Vand; det var al den
Lædskelse jeg turde give ham paa hans ynkelige Bön om at faa
drikke lidt Vand og dö i Fred. Deels ved at stötte og lede og
deels ved at bære ham, fik jeg dog Stakkelen saa langt frem paa
Aasen, at vi fik see Lys i Vinduerne paa Hougsrud, og dette
livede os begge saaledes op, at sidste Stykket gik nogenlunde, og
vi slap ned. Jeg vil ikke önske Nogen af Eder, at I skal faa
pröve, hvor ubehageligt det er at bedömme sin Kammerat efter
det Antal Pund, han veier; thi om en Kar er nok saa liden og
tynd, saa er han tung at bære i Skoven. Jeg havde forresten
ikke saa lang Glæde af at have reddet ham den Nat; thi
Sommeren efter gik han en Dag ind i sit Værelse og skjöd sig med
den Ladning, han havde lagt i til vor Björn, da han syntes, han
blev saa gammel og unyttig. Fra Hougsrud fik jeg leiet to Mand
til at fortsætte Ringningen efter Björnen, som jeg nu engang
havde besluttet, skulde blive prövet til det yderste, og havde om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
