Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Nedgangen til Kjernet, og nu stillede vi os paa Post her,
medens Svend med opbrættede Ærmer stak Armen ned i et Hul,
hvor vi intet saa, men hvoraf han fremdrog en Örret paa 5 ä 6
Mk., medens samtidig to andre forsögte at storme vore
Barrikader, men undgik Fangenskab, uagtet vi stak Armene
heelt ned i Vandet og hleve dyngvaade. Efter flere
for-gjæves Forsög paa at holde de glatte Fiske overlod vi til Svend
at fange dem, og han tog sjelden Feil, men bragte i kort Tid
10 store Fiske paa det Törre, idet han altid klemte to Fingre
ind ved Ganen og saaledes holdt dem fast. Vi bleve uden
Disput enige om, at dette vist var det ældste Slags Fiskeri paa
Jorden.
Da Jørgen næste Morgen meldte, at Kaffen var kogt og at
det var klart Veir, var det heller ikke længe, inden vi vare
færdige og i frisk Stemning vandrede over den duggede Vold, som
netop fik sin förste straalende Morgenhilsen af den opstaaende
Sol; Sleip dansede i Koblet, og Bamse gjorde sine forbindtligste
Svingninger foran sin Herre for at vise, hvor fuldkommen enig
han var i, at Elgen burde have en urolig Dag; men det forekom
mig, som ban skjelede misfornöiet til mig, rimeligvis fordi jeg
havde daarlig Samvittighed. Det varede en Stund, för vi fik Fod;
men da vi naaede „Klokkerfuruen“ i den överste Kant af
Øgt-myrene, bleve Bamse og Sleip hidsige, og vi saa dem snart stikke
Næsen i et Spor, som lod til a£ være af et stort Dyr, da det var
saa bredt i Klovene som begge mine Hænder og de bagerste
„Lakklover* sade langt tilbage og vidt fra hinanden. Vi lode
Let pröve sig paa Sporet for förste Gang, og den viste sig
som en værdig Datter af sin berömte Fader Bamse; thi
den nappede i Koblet, saa Svend holdt paa at falde og
gik et langt Stykke paa Bagbenene og „kvinkede“ af Iver for
at komme afsted, især da de to andre slap lös og den maatte
blive i Koblet. Inden et Kvarteer hörte vi begge Hundene halse
stærkt og vedholdende paa samme Flek, og da vi snart fik see
et lidet Spor stöde til det förste, forstod vi, at her var Ko og
Kalv, og Försteren mente, at vi nu fik pröve begge de yngste,
nemlig vor Ven B. og Fröken Let; „tbi Ko og Kalv staaer saa
fast, at En gjerne kan tage dem med Hænderneu. Begge to lod
til at blive lige fornöiede over den Tillid, som vistes dem, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
