Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage, nagtet vi vare dragne saa kry afsted; „men det var nn
ikke altid Slumpelykken slang til*. Vi gottede os til hans
senere Overraskelse og taug med vort Held, samt l\jalp til efter
Evne med det svære Arbeide at læsse Elgen paa Slæde og rydde
Vei for denne, til vi naaede den store Yei. Her foreslog vi
Harald at gaa foran og lade Elgen komme efter, og fik ham til at
vandre bred og mægtig i Spidsen gjennem sin Odelsskov — den
bedste i Aadalen, — indtil han ved den fatale Sving kom Ansigt
til Ansigt med Björnen. Det morede os kosteligt at see dette
Sammenstöd mellem de to Jevnbyrdinger, og det var ikke frit for,
at den sidstankomne vilde opgive Herskerretten, da Forsteren
gjorde en Ende paa Scenen ved at sige: „Har Du Fyrstikker,
Harald, saa faar Du nok ud med Pibevarme til den Peltsekaren;
for jeg synes Snadden hans er slukket*. Nu lod Latterkoret, og
den forblöffede Odelsherre blev strax sig selv igjen, og rolig
beregnende sagde han: „Det var sgu bra, jeg fik den ud af Gjets-
lerne mine; for han er dyr aa holde med EjOdmad.a
Der blev nu almindelig Audiens hos Majestæten, og hver
havde sin Bemærkning at gjOre; men Alle vare med os enige i,
at vi havde været heldige Jægere.
Nedkommen til de flade Jorder blev Elgen lagt paa en stor
HOslæde og BjOrnen opbunden som Skydsgut med Tommerne i
Labben; kun Hovedet fik vi ikke stuvet op, det hang noget
smægtende til den ene Side, og saaledes holdt vi vort Indtog paa
den store Gaardsplads, hvor Rygtet om Elgens snarlige Ankomst
havde samlet mange Folk, og hvor vi hemmelig glædede os til at
hOre pl den Forbauselse, som vi syntes maatte frembringes ved
Björnens uventede Tilkomst.
Nærmest ved Grinden stod en gammel Huusmand og huggede
Yed; han syntes ikke det var stort at see paa en Elg og faldt
heller ikke ud af Fatningen over BjOrnen; thi med öxen i
Kubben skottede han op et Par Sekunder, og idet han lod Kubben
gjöre en Sving over Hovedet og kloves med et kraftigt Slag mod
Huggestabben, sagde han med den ligegyldigste Mine af Yerden:
»Han er fuld KjOrekaren Deres — seer jeg.*
Dette var saa træffende sandt; thi det hængende Hoved og
den halvaabne Mund gav BjOrnen et noget forranglet Udseende, -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
