Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Simlen og Spædkalven. Senere paa Sommeren begynde Fluerne
i höi Grad at genere Renen. Naar det er godt Veir, bliver det
derfor uudholdeligt for den nede paa lavere liggende snebare
Fjelde. Hvis derfor paa denne Tid indtræffer en enkelt
Godveirs-dag, gaar den ud paa en Snefon og lægger sig der. Den
passer da altid paa at lægge sig paa den Side af Fonnen, hvorfra
Vinden blæser; thi den ved vel, at dens fine Lugtesands vil varsle
den om enhver Fare fra denne Kant; og intet Levende kan useet
nærme sig over- Snefonnen, saa den er her temmelig sikker paa,
ikke at overraskes. Den passer ogsaa paa aldrig at lægge sig
paa nogen Snefon saa liden, at Skud kunde naa fra den under
Vinden liggende Kant. Bliver Veiret derimod varmt i længere
Tid, saa söger den op paa de höieste Tinder, for her at finde
en Kjölighed, der kan beskytte den mod Fluerne. Den söger da
hen til saadanne Fjeldstrækninger, som f. Ex. Koldedalen,
Melke-dalen, Mansbjerget, Fleskenaasbræen, Memurubræen, Veobræen,
Horungerne, Kalvaahögda og lignende. Man maa dog ingenlunde
tro, at Renen paa denne Tid holder til ude paa de store Bræer.
Her kan den ingen Mad finde, og det er derfor en Sjeldenhed,
endog at Renen springer over disse. Den holder sig saa höit
oppe som muligt, men dog ikke höiere, end at den kan finde
Græs og Mose nok for sit tarvelige Behov. Renen ernærer sig
nemlig om Sommeren fortrinsvis af de Græs og Blade, som
sparsomt forekomme paa de steile Skraaninger, af Renblommer og af
det sorte Lav, som voxer paa Stenene. Derimod tager den kun
i NOdstilfælde sin Tilflugt til den saakaldte Rensdyrmose.
Paa denne Tid leve Bukke og Simler for det Meste adskilte;
disse streife med sine Kalve vidt omkring, medens hine i mindre
Flokke trække sig tilbage til de höieste og mest afsondrede
Steder, hvor de holde sig temmelig rolige. Det er af yderste
Vigtighed for Jægeren at lægge Mærke til disse Renens Flytninger.
Foruden at den, som sagt, holder sig höiere oppe eller lavere
nede, eftersom Veiret er varmt eller koldt, trækker den sig ogsaa
stadig imod Vinden, saa at den, alt efter Vindforholdene, snart
kan findes i betydelig Mængde paa et Sted, snart være aldeles
borte derfra. Men en erfaren Jæger kjender vel alle disse
Omstændigheder, og ved at indrette sine Ture derefter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
