Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er dog ikke saaledes at forstaa, at de yngre Bukke
holdes borte fra alt Samkvem med Simlene. De her skildrede
Kampe finde, som sagt, Sted för Parringen. Naar denne er be-
gyndt, ere alle Bukke ligestillede.
Bukkene ere under Qaldet overmaade fede; men Kjödet har
en saa stram Lugt og Smag, at det bliver næsten uspiseligt.
Strax efter Parringstiden blive de temmelig magre. Naar Haldet
er forbi, begynde Dyrene at miste sine Horn, og ved denne Tid
begynder ogsaa Sneen at lægge Hindringer i Yeien for Renqjagten;
Böndeme drive mest paa denne Jagt i September og Oktober
Maa-ned. Da ere de nemlig fri for Aannarbeide. De trække da i
Mængde tilflelds og tage sit Logis i de nu forladte Fælægere.
Desuden findes en hel Del af Skytterne opsatte Buer hist og her
i Fjeldet. Saadant et Fælæger eller en Skytterbu er nu just ikke
det fineste Logis, man kan faa; men Renskytterne ere ikke saa
nöie paa det. Sædvanligvis er Buen opfört af Steen og Hullene
dyttede med Mose. I et Hjörne eller midt paa Gulvet findes en
Peis, og ligeover den i Taget et Ijorehul. Langs den ene Yæg,
der netop er saa lang som en voxen Karl, er der, idetmindste i
de bedre Buer, opsat en Brisk, hvorpaa man kan sove. Det
indvendige Rum pleier ikke at være mere end 3 å 4 Alen i Kvadrat.
Dören kan kun af övede Folk passeres anderledes end paa alle
Fire; under Taget kan man vanskelig staa opreist, og hvis man
önsker at være kvit Røgen, der samler sig under Taget, maa
man sidde eller ligge. Imidlertid yde dog disse Buer Beskyttelse
mod Uveiret og Kulden, og Renskytterne, som ere vante til dem,
finde sig meget vel der.
Skytterens Udrustning, naar han drager tilijelds, er meget
simpel. Han benytter paa Jagten meget de gamle, hvide,
nationale Valderskufter og Skindbuxer. Thi det er vigtigt, at
Jægerens Klæder have en Farve, som ikke stikker formeget af mod
Markens. Sort er den Farve, som skoller allermest. Bedst
ansees det, at Dragten er lysegraa, gjerne spillende lidt i det
Röd-lige. Naar den hvide Yalderströie og den lysegule Skindbuxe
blive lidt skidne, opfylde de altsaa fortræffelig sin Hensigt.
Yder-töi eller Ombytte pleier han ikke have, — i det Höieste da et Par
Strömper. Naar han bliver vaad, saa faar Klæderne törre paa
Kroppen. I Skræppen har han det nödvendige Forraad af Ost,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
