Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det „Storbudal44 ligger (paa Gaarden af dette Navn er den
bekjendte Billedhugger Budal *) fbdt): mod öst have vi den
underlig formede Fjeldspids, „Högkjettiln44 (som nævnes i Kltiwers
Mindesmærker Pag. 108) og hvorunder den Mand Ketil, efter Sagnet,
skulde have levet, som har bygget den mærkelige, forhen paa
Gaarden Uff i Rennabu staaende ældgamle Stuebygning, „Jutulstuen44
kaldet, hvis kunstig udskaarne Portal nu er opsat i Videnskabernes
Selskabs,Oldsamling i Throndhjem. Længere oppe, mod Sydost,
ser vi Spidsen af det höie „F&åggåån Fjeld44 og • ret mod Syd
„Pikken* og „Forelshogna44, det sidste som liggende i
österdalen, altsaa horende til Kristiania Stift — (altsaa blot ca. 7 Mile
fra Thjem kan vi se fjeldene i Kristiania Stift!) Herfra Storbudal
kan man tage 2 Fjeldveie sydover til Kristiania, en mod Sydvest
til Kvikne og den anden mod Sydost til Tolgen, Annex tilTønset
i Österdalen, og hvorfra blot 17a Mils Vei til Röros. Denne Vei
Cen ca. 6 Mils E^jeldvei) skal efter Sagnet i gamle Dage have været
den almindelige FOrselsvei fra Tlyem til Röros Værk, og hvor da
alt Godset maatte transporteres paa Klöv eller Hesteryggen, — i
Sandhed, en besværlig Vei!
Vi standsede sidst ved Udsigten mod Syd ind i Kristiania
Stift, og vende os nu fra vort höie Observatorium heroppe blandt
HöiQeldene i Retningen mod Vest, hvor vi da øine en hel Del
snedækkede, spidse, taggede Fjeldtinder, nemlig „Svarthættan44
„Trollhættan44 og „Kamban44, samtlige Topper liggende alt borte i
Nordmöre! — en ganske vakker Distance; endelig vendende os
mod Nord, skimte vi det fra Sverres Saga bekjendte Vatsfleld (2*
Mil söndenfor Thjem), og nedenunder os til Höire have vi den
smukke Budalsbygd med sine Fjeldgaarde og sine Skoglider og
dybe, mörke Dalskygger nede ved Bua Elven, — kort at sige, man
*) Budalingerne ere i det Hele bekjendte for sin Dygtighed i
alskens Træarbeider med Forarbeidelse af alle Slags Husgeraad
og Husholdnings®’enstande, samt Udskjæringer i Træ; af
første Slags, de saakaldte Pindestoler (Rygstoler) samt
Vandbøtter, Træbunker (Melkebunker eller Melkeringe) forarbeider
de om Vinteren en Masse, som de afsætter i Throndhjem, og
hvorfra der igjen aarlig forsendes til Bergen og til Nordland
og Finmarken, jdt til Russegrændsen, flere smaa b artøiladninger
med saadanne lette Sager fra Budalen alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
