Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overgangen over Illaaen i Leirdalen i Lom. Da jeg
engang har seet en Opfordring fra Tonristforenmgen til at
meddele Oplysninger om Passager over Fjeldene og Lignende, vil
jeg ikke undlade at meddele nedenstaaende lille Notits.
Hvis Nogen af Touristforeningens Medlemmer skulde komme
til at gaa ned igjennem den ene arøæverdalens Grene, Leirdalen,
paa dennes Ostlige Side, kommer han omtrent midtveis mellem
Ytterdals- og Leirdals-Sæterne til den saakaldte Hl-Aa, hvor han
tU de fleste Tider vil være bryd med at slippe over, da ingen Bro
förer over denne temmelig store og saagodtsom et eneste
Fossefald dannende Aa, der kommer fra de store Snebræer nærmest
omkring GaldhOpiggen. Efter adskillig Frem- og Tilbagegaaen op
og ned langs Elven for at finde en Overgang, vil han
formodentlig tilsidst fölge Elven nedover til dens Udlob i Leiraaen i den
Tanke, at Terrainet her er fladere og gjOr det muligt iajfald at
vade over. Denne Beregning vil ogsaa som oftest slaae til. Naar
Aaen ikke er meget stor, slipper man godt over paa de nederst
i samme deels over deels under Vandet liggende Stene. Men det
kan ogsaa hænde, at Aaen er saa stor, at man efterat være
kommen ned til dens Munding finder, at det mindst er at tænke paa
at slippe over den her. Nödig gaaer han den lange Vei tilbage
igjen til Ytterdals-Sætrene for over Broen at komme over paa den
anden Side, hvor den egentlige Vei gaaer. Det er en heel Miil
tilkrogs. Saa bliver han selv mismodig staaende og veed ikke,
hvad han skal gjöie, indtil han gaaer et lidet Stykke op mod
Aaen og sætter sig ned for at hvUe lidt, forinden han tiltræder
Tilbagetoget, og imidlertid at betragte et ret vakkert lodret
nedstyrtende F.ossefald, som har tiltrukket sig hans Opmærksomhed.
Ja see kun paa Fossen, Vandrer! betragt den, hvorledes den i en
eneste udeelt Masse styrter sig ud over den lodrette Fjeldvæg,
uden mere at beröre denne, förend den knuser sig paa de
nedenfor liggende Stene, mellem hvilke den dog ikke faaer Tid til
at stuve sin Vandmasse op, idet den strax blot maa skynde sig
videre. Hvor eiendommeligt dette seer ud! Hvad, om det gik an
at gaae under Fossen mellem denne og Fjeldvæggen! Det kan
ialfald ikke skade at gaae hen og see, hvorledes det seer ud.
Og Vandreren gaaer hen og seer — en tör, fra den nederste Deel
af Fjeldvæggen udgaaende Steenbænk, der kun vædes af lidt regn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
