Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tind styrter sammen med Storådöla just her i faldet og tvinger
en til nogle höist fortvivlede spring. Skarvdalstind kom frem
igjen skarp og giindsende. Store fædrifter gik oppe i bakkerne
— og se nu! der kommer de styrtende nedover — en — to —
tre — å, utallige med halerne viftende — löbende som besatte
ned mod kjærnet.
Det er ganske hyggeligt at se sligt liv i den ellers tause
natur; thi kun den temmelig ubetydelige Simle-å höres nu, da vi er
liöit oppe i bakkerne mellem Uladalstinderne og Simletind.
Snart hörer al vegetation op, det går over bræsnipper og over
urd, uden så meget som en mosflæk, bare grågnid urd; man er
i Uladalen, hvor klövveien til Yisdalen ligger — formodentlig ca.
5000‘ over havet; og dog er det et formeligt dalströg.
Simletind og Heilstuguhö på den ene hånd og Uladalstinderne på den
anden danner meget höie og mægtige sider, så man selv ikke
skulde tro sig så liöit, om ikke de svære snebræer og isen der
nede på Uladalskjærnene sagde en det. — Heilstuguhö er en lang
skarp ryg med jævn höide. Solen stegte, så en kunde miste
sands og samling, og ikke gik det godt an at bade mellem
isstykkerne heller — og så at sætte sig ned på en stor varmstegt
sten uden skygge eller så meget som det svageste vindpust,
medens bægeret dyppedes i kjærnet lige under iskanten, som
formodentlig nylig havde brudt ved stranden for inden ikke ret mange
uger at fryse til igjen. — Jeg förte så meget af mig som muligt,
men solen brændte så i hals og ryg, at jeg hastede videre så
snart som muligt, skjöndt jeg var både træt og sulten. —
Ula-dalsbandet danner vandskillet, derfra rinder en Uladöla til hver
side, som begge begynder med to kjærn på hver side; de
nordlige kjærn var begge isfri og lå under en stor tindrende bræ,
som måtte passeres. Det var frygteligt for öinene, men for
benene var afvekslingen, skjöndt tungere, behagelig efter den
anstrengende hoppen i urderne. Jeg skulde tro, der er hedere på
bræerne end noget steds, det bævrer og tindrer ordentligt i
luften som over en ild, og når dertil kommer bræ eller jökel, på
hvilke tusinder af småströmme og millioner af dråber glitrer og
spiller, sitrer og synger, så biir man både bedövet og tullet, —
skjöndt kjöligheden om benene burde hjælpe lidt. — På
amtskartet står Uludal, formodentlig trykfeil for Uladal, som bönderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
