Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hammeren står svart på den anden side, eller den sees fra
östsiden, hvor den store Leirnngselv hvidner udover og stupet
mellem Gjendin og Bessevand samt Beshö og Besse-eg reiser sig
på den anden side. Tænk at ro der indunder, og, jeg siger
endnu engang, som min kammerat gjorde mig opmærksom
på, tænk, om her var gjennembrudt fra Bessevandet og Bessa
stoppedes, hvilket herligt vandfald! — Det er glædeligt for farten
på Gjendin, at en god ny båd allerede er på Sjodalsvandet og
næste sommer formodentlig tages i brug på Gjendin, som er dens
bestemmelsessted. — Men vakrere, yndigere og mere smilende end
både Bygdin og Gjendin forekom mig dog uden betænkning
Tyin-sö, med sine pittoreske linjer i den vestlige horisont, sine deiligt
grönne og af ranunkler rent gulsprængte åse på östlige side og
med sin store, blanke, i alle farver svömmende, vidunderlige
flade. Jeg foretog flere ture derhen fra Bygdin — omtrent 1 times
god vei over det lille eid, som adskiller vasdraget tilhorende
Bergensstift fra det, der tilhorer Hamarstift. Man gjör sig ingen
ide om, hvad skjönlied der ligger over det landskab på en
sol-klar, stille sommerdag. Hvad enten den sees fra Tvindehougen,
hvor Turistforeningens nye hytte er opfort, eller fra det mellem
Tyin og Bygdin liggende, for sin maleriske udsigt blandt turister
noksom bekjendte Skin eggen, eller den endelig sees fra
sydenden lige ovenfor Opdalsstölene ved Fileljeldsveien — overalt
overvælder den såatsige ved sin blændende skjönhed. Vandet
ligger så tindrende klart, så skjælvende i alle sine yppige farver:
længst mod nord så mörkt og sort, det går over i mörke-grönt,
dette igjen i lysere, i blåt, i violet, i gråt, i svulmende hvidt, alt
eftersom blikket kommer længer udover söen, hvor det grönne fra
bræerne er afsat og himmelens blå og hvide frit kan speile sig
— men alt ustandseligt skiftende i de deiligste skatteringer. Dette
er midtpartiet, men fra östsiden går et bredt grönt og gult
græs-helte skivrende og hævrende ud i de klare dönninger, og på
vestre side, som synes det overvældede öie rent fortryllet, favner
söen i sit dyb en strand med blå-grönne jökler, tindrende hvide
bræer og kulsorte tinder, — de går i et med det tilsvarende
ovenover, og dersom ikke symmetrien lod os finde midtlinjen,
skulde öiet måske længe lede efter linjen af den anden strand,
så sortblank og stille gynger söen i det fjerne. Og sådanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
