Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udsigten fra Skineggen.
(Hermed et litograferet panorama).
Det er, som man ser, kun udsigten fra vest til nord, der er
gjengivet — en fjerdepart af det hele rundmaleri; rigtignok den
interessanteste, den, som man straks vender sig mod, når man
har nået frem på höjden af Skineggen. Dog er der også meget
at beskue og beundre mod de andre verdenshjörner. Fra vest
til syd har man Årdals- og Lejrdalsfjeldene med flere liöjtliggende
bræer og et overordentligt fjernsyn, som vistnok rækker lige til
grænsen mellem Sogn, "Vors og Hallingdal. Ret mod vest, over
den åbning i fjcldrækken, hvorigjennom Tya löber ned til Årdal,
ser man langt borte, men dog aldeles tydeligt, når vejret er
nogenlunde oplyst, et stort parti af Justedalsbræen, en vistnok flere
mile lang ryg af eens höjde, uden afbrydelse dækket af en hvid
snekåbe med en grön brem af is nedenfor. — Fra syd mod öst
har man Sultinderne, Vangsfjeldene, og ret ud for Bygdin, hvis
vandspejl man ser nedenfor sig: Bitihödne og Skaget, der rager
frem over de endelöse, brunladne flyer mellem Valders og
Gudbrandsdalen. Mod nordost tårner sig op Storfjeldene mellem
Bygdin og Gjendin: Kalvåhögda, Knutshulstind, Thorfinnstinderne,
Svart-dalspiggene, Galdebergtinderne og Sletmarkhö. Disse fjelde har
man på nært hold; men Skineggen er ikke det heldigste punkt
at se dem fra, da synslinjen herfra ligger skråt på de dalförer,
der skiller dem i knipper, så at de seet fra dette punkt flyder
sammen i cn kompakt masse med enkelte fremragende spir. —
Ret mod rcrd, over den dybe indsænkning mellem Sletmarkhö og
Grashorungen, hvorover den sædvanlige vej förer fra Bygdin til
Gjendin, (Grönnebcrg) sees den nordligste flok af Jotunerne:
Tykningssuen, Nautgardstinden, Memuru- og Uladalstinderne og
rimeligvis også Galdhöpiggen og Glittertinden. Det er mægtige
ormer, — den ene takkede, hvasse ryg bag den anden, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
