Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slidte knivsegger eller finnerne på en fisk, med kvide bræsenge
imellem; men afstanden er her betydelig, og linjerne flyder
således sammen, at det neppe vilde være godt at give begreb om
dem i en tegning. — Derimod fra nord til vest rager tind frem
efter tind, frit og klart, såvidt nær, at deres former er tydelige,
og så langt borte, at de kar antaget den rette fine blå farvetone,
som gjör, at de ser såmeget köjere ud, og dette parti af
Jotun-hejmen (det vestlige) kar ustridigt også de i og for sig
mærkværdigste alpeskikkelser at opvise. Dem alle overgår vistnok
Koldedalstinderi i elegant og dristig bygning, med den lange sorte
kam over bræen, hævende sig jævnt opad mod selve tinden, hvis
spidse krummer sig udover, så at man, når skodderne sejler forbi,
skulde tro at se et kjæmpeskib med et uhyre opstikkende
stavntræ som på nordlandsjægterne. Men det rette standpunkt at se
denne tind fra er længere nede, på Vesle-Örnen, en fremstikkende
nås på Skineggen, hvor imidlertid flere af de övrige tinder endnu
er skjulte af Langeskavlens og Gravarfjeldets brede ryg.
Kolde-dalstinden og Uranåstinden på hver sin side af den övre Koldedal
danner ligesom forposter til Horungertfe, som hæver sig i
baggrunden. Det er de östligste knipper af disse, man ser herfra,
de höjeste og vildeste: Dyrhaugtinden, Skagastöls- og
Styggedals-tinderne. De to sidstnævnte grupper danner en sammenhængende
kam, der stryger i en ret vinkel först fra öst mod vest
(Styggedalstinderne) og derpå fra syd mod nord (Skagastölstinderne), på
afle sider omgivne af bræer; den sydligste af Skagastölstinderne
er vinkelens toppunkt. En ypperlig udsigt over Horungerne
nyder man fra den överste ryg af Langeskavlen, hvorhen man kan
nå efter et par timers lidet besværlige marsch fra hytten ved
Bygdinsenden eller fra Tvindehougene ved Tyin. Man har her den
stora Fleskenåsbræ og Koldedalen med en række aldeles
græs-grönne fjeldvande lige nedenfor sig og skimter længer bag
Utla-dalens dybe revne, over hvilken Horungerne hæver sig. De
sydvestligste knipper af disse, der ikke sees fra Skineggen,
(Ringstinderne, BærstOls- og Austabottinderne), er kjendelig lavere end
Skagastöls- og Styggedalstinderne, men har tildels endnu
mærkeligere former.
S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
