Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En rute i Thelemarken.
Den 28. Juni tog jeg opover veien langs Måne-elven til
Rjukan. På gården Våer fik jeg for en lialv spd. veiviser over den
temmelig höie og lange fjeldstrækning Månelid-brotet. Jeg vilde
först set Rjukan fra den almindelige tilskuerplads under Krokan,
men da dette vilde medföre over en Qerdings krok og min förer
forsikrede, at jeg vilde få se fossen ligeså godt fra den anden side,
fulgte jeg hans råd, hvorved jeg sandelig også fik se den så
udmærket godt fra flere hold, at jeg vil råde enhver, som kommer
derop, til at komme over på den söndre side af elven: den
brillante udsigt lönner rigeligt den vistnok temmelig besværlige
opstigning. — Efter fire til fem timers tildels m.’get anstrengende
marsch nådde vi udspringet af Åmotsdalselven eller, som den der
efter bygden kaldes, Sandsætelven. Da jeg her havde dalföret
foran mig, vendte min veiviser efter en stunds forlöb hjem igjeu,
og ved at holde nedover langs elven nådde jeg omkring kl. 7
Ræpelidsæteren, såvidt jeg ved den höieste og nordligste sæter
i det dalförc straks ovenfor Sandsætvandet. Folkene var först
komne derop den foregående dag (altså 27de juni), så de endnu ikke
havde fåt stelt sig rigtig, men de var meget venlige og
opmærksomme og satte frem alt, hvad de havde. Natteleiet var en
træbænk med ranselen under hovedet og en skindfel bredt over mig:
men da væggene, efter deres daværende forfatning at dömme, blot
havde den beskedne opgave at hindre kreaturerne fra at komme
ind, dannede de kun et dårligt værn imod den kolde, skarpe
natteluft i en höide af 3280 fod over havet.
Sövnen var derfor ikke rar, og, da klokken var 8, sagde jeg
dem farvel og gik videre bortover fjeldet ned til Hvammen, den
förste gård, når man kommer nordenfra nedover dalföret, og den
nordligste gård i Åmotsdals præstegjeld, idet gården selv danner
grænsen mod Sandsæt. Her måtte jeg vade over elven, og efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
