Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oprindelig af den af Spaoliabdi i året 1845 grundlagte
be-skyttelsesforening bestemt til at være et asyl for løsladte
straffefanger, men foreningen lod efterhånden mere og mere
unge mennesker nyde godt af sin beskyttelse, og således
er lidt efter lidt arbejdsasylet for løsladte blevet til en
forbedringsanstalt for nnge mennesker. Anstalten i Parabiago
er ligeledes Spagliabdi’s værk; den skriver sig fra året
1864; den befinder sig i et tidligere dstercienserkloster og
bar nydt Kong Viotob Emanuels specielle velvillie, idet
ban f. ex. har skænket den 20,000 baske og træer fra den
kongelige planteskole til anlæget af en park; den ejer en
formue på omtrent 100,000 lirer. Ved siden af disse
ka-pitalformner besidde alle tre anstalter deres bygninger som
fri ejendom. Efter klostrenes og de gejstlige ordeners
ophævelse i året 1867, hvorved anstalten aZ Marchiondi
mistede sin direktør og sine lærere, som toges af Regolabi
Somaschi, stilledes i overensstemmelse med bestyrelsernes
ønske ved kongelig forordning af 27. Juli 1869 alle tre
anstalter, med bibeholdelse af de særegne formuesforhold,
under en generaldirektion, deres statuter bleve stadfæstede,
og Spaoliabdi udnævntes til generaldirektør. Al
Marchi-ondi og Parabiago kunne optage henved 300 elever, al
Patronato, en ny opført bygning, omtrent 150. Systemet er
hverken et familie-, kasernerings- eller fællesskabssystem;
samtlige elever i alle tre anstalter ere ganske simpelt
inddelte i sektioner på 30—40 individer, og hver sektion har
et eneste stort værelse eller rettere en sal, der på en
gang gør tjeneste både som soveværelse, dagligstue,
spisestue og skolestue. I spidsen for hver sektion står en
opsynsmand, som tillige er værkmester, og som sover i det
samme værelse. Sengene ere af jern, stå med hovedenden
mod væggen, så at fodenden vender ud mod midten af
salen, og de hsenges om dagen op på muren; midt i salen
stå skolebordene, der tillige tjene til spiseborde. Af større
fællesrum findes der kun 2: kirken og det såkaldte
„thea-ter*, hvilket vil sige en stor sal, hvori elevernes for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
